Indlægget er en del af mit samarbejde med Skagerak – Styling, foto og ord er af mig
Jeg nævnte for nogle indlæg siden, at jeg ikke er god til det med have. -Altså jeg er rigtig god til at være i den…. liggende/siddende, nyde den, lege med ungerne i den, hoppe trampolin og spise mad grillet på terrassen, det er jeg rigtig god til, men det der med at passe den, det er jeg ikke, og som jeg skrev, så har jeg sluttet helt fred med det. Mine blomsterbede er placeret i potter på terrassen, jeg nyder nemlig masser af blomster, de skal bare ikke stå i bede, for dem får jeg ikke luget og nusset om. Derfor kan du jo nok regne ud, at jeg ikke har en køkkenhave ikk? Jeg har et blommetræ og nogle vilde frugtbuske, som bliver ribbet så snart der er bær/frugt på… jeg elsker det, og så passer de sig selv.
På trods af det, så må jeg indrømme, at jeg jubler og klapper i hænderne, hver dag jeg ser mit lille væksthus fuld af tomater… Små smukke, runde, bløde og røde tomater.
Er det ikke fint? Og de smager så godt! Jorbærplanten er der ikke helt endnu, men min jubel bliver mindst lige så stor, når de kommer. Det fine væksthus er fra Skagerak, og jeg synes det er så hyggeligt, at have stående.. Det står primært på terrassen, men nogle gange skal det lige stå i mit køkken nogle dage, bare fordi det er så pææææænt.
Se sådan en lillebitte have er overskuelig, den er helt perfekt til mig, jeg overvejer endda om jeg skal have to mere stående. Et til tomater, et til agurker og et til jordbær ♥
Læs også


4 Comments
Susie
juli 18, 2016 at 06:43Må jeg spørge, hvor fliserne i dit køkken er fra? De er super flotte!
Malene Marie Moller
august 5, 2016 at 07:44Hej Susie
Det er metrofliser fra Mozaikhjørnet
Janni
juli 18, 2016 at 12:25Hvilken sort er jordbærplanten? Sådan en kunne jeg godt bruge i min vindueskarm ved siden af mine tomat og chili planter.
Malene Marie Moller
august 5, 2016 at 07:47Hej Janni
Arghh der fik du mig, jeg er ikke så stærk i planter og jeg fik smidt sedlen ud hvor sorten fremgik. Øv, her kan jeg altså ikke hjælpe dig.
Kh. Malene