San Miguel de Allende
Før du læser videre, så vil jeg gerne have, at du tømmer dit hovede for alle de fordomme du måske har hørt om Mexico – for hold nu op et vidunderligt sted.
Jeg har i den sidste uges tid været i San Miguel de Allende, en fantastisk perle af en by, 4 timer nord for Mexico City midt i landet. Det er uden tvivl en af de mest inspirerende og spændende byer jeg har været i, – og den bliver ved med at overraske mig med små unikke steder. Man kan bedst beskrive byen som et levende maleri af utallige varme farver, livlige markeder, søde mennesker, lækre restauranter og en meget inspirerende kunstscene, der bestemt dominerer bybilledet.
Restauranter
Byen er spækket med et hav af fantastiske restauranter, der byder på lokale specialiteter og alverdens køkkener med et tvist af mexicansk. Det er som om, hver enkelt restaurant formår at skabe en helt unik stemning og atmosfære med en farverig veloverejet indretning – alene det er hele turen værd.
Billedet til højre: Den Mexikanske mad er meget mere en bønner og ost. Billedet til venstre: Lækker lille økologiske butik, kombineret med egen cafe.
Indretning
Jeg er meget imponeret over indretningen hernede, stilen er en fed kombination af skarpe linjer og varme farver, der skaber en livlig atmosfære, jeg til tider savner i den danske indretning. Når det er sagt, er det overraskende nemt at finde elementer, der minder meget om den indretningsstil vi ser i Danmark/Norden.
Billedet til højre: Den lokale isbutik – Fede lamper! Billedet til venstre: Cool væg i en af mine ynglings restauranter i byen!
Industrielt look
En ting som jeg er helt vild med, er den måde de lades sig inspirere af industrielle look. Stilen fremstår skarp og moderne, hvor de rå industrilamper er strømlignet med nogle få lækre detaljer, der giver et rigtig cool look. Jeg er ret vild med lamperne nedenfor, enkelt og skarpt design.
Håndlavet og unikt
Det er næsten sikkert, at der på hver gade er en fed lille shop, hvor der bliver lavet fantastisk interiør i alt fra glas til stole. Kombinerer man det meget strømlinede industrielle look med de mere ”skæve” og unikke håndlavede ting, synes jeg man får en rigtig fed stil, der giver indretningen et lækkert tvist – bestemt en kontrast der er værd at arbejde med!
Håber det gav jer lidt inspiration til noget mere farverig indretning! Go’ søndag
/Billeder: www.boligraf.com
Læs også


1 Comment
Jan Vels
januar 17, 2015 at 15:43Tak. Rigtig god article Oscar. Du har ret; det billede som medierne tegner af Mexico er meget forskelligt fra det daglige liv i Mexico. Hvis nogen af læserne skule have lyst til at besøge “The heart of Mexico (San Miguel De Allende)” så er I velkommen til at checke denne facebook page ud: https://www.facebook.com/pages/Casa-Lluvia-Blanca-San-Miguel-de-Allende-Mexico/107749715972342?ref=hl
Det er et Mekka for Art & Design Intereserede…