Jul (X-mas)

JULEBORDET

Vi har dækket juleborde! -Måske har du set lidt til dem på instagram og i Boligcious lookbook, men i dag får du dem at se i detaljer.

 

JULE MIDDAG I SKOVBUNDEN

Det første bord dækkede vi i forbindelse med Boligcious Lookbook “The Christmas Issue 2014”. Jeg arbejder altid ud fra et tema, og skoven er oplagt, fordi det passer så smukt ind i den nordiske og rustikke stil, som vi holder så meget af i Norden.

Bordet her er meget nemt at dække. Blomsterhandleren har åben i dag, og de fleste har pudemos. Læg det på bordet som en løber, læg evt. små smørebrætter under. (Almindelig mos kan også bruges, det får et lidt andet udtryk og bliver mere rustikt) Lysene kan sættes fast med ler (præcis som på en juledekoration). Dæk smørebrættet og ler med mos. Pynt med enten kogler, grene, små dådyr, hvide flettede stjerner… eller lad det stå helt enkelt.

JULEBORDET

JULEBORDET

JULEBORDET JULEBORDET

ROCOCO Style

Vi skal vænne os til en mere dramatisk indretning, mere fyld, tunge tekstiler, farver, guld og i det hele taget mere scenografisk indretning – det forskriver boligmoden for de kommende år.

Vi har prøvet at imødekomme denne trend og dækket et dramatisk bord med Rococo tendenser.

Hiv alle dine planter ind på bordet og stil dem i klokker, i små dåser og æsker. Vi var forbi Blomsterkunst på Frederiksberg, her finder du de vildeste planter og pynt.

Gå på jagt efter arvestykker og sjove rekvisitter i dine gemmer, selvom en ting virker fjollet at hive ind på bordet, så prøv alligevel – kast dig ud i det. Hvis du har messing stager eller guldstager så er det frem med dem.

 

JULEBORDET

og nej dugen er ikke strøget og det er med vilje:-)

JULEBORDET

JULEBORDET

JULEBORDET


TEA PARTY HOS ALICE I WONDERLAND

Georg Jensen Damask henvendte sig til os, fordi de gerne ville have dækket et julebord. Vi havde frie hænder, det eneste must var, at vi skulle bruge deres juledug “STARRY SKY”

Jeg har en kæmpe kærlighed til eventyr og skæv fantasi, -og særligt universet fra Alice i Eventyr er en evig inspiration for mig, derfor blev dette temaet for julebordet.

Vi valgte at dække op til et te-selskab, men du kan sagtens overføre temaet til et julemiddagsbord. Det kræver masser af hvidt porcelæn – i det hele taget er hvid grundfarven. Suppler op med smukke glimt af tilbehør i farver gerne lyserød, lysegrøn, lysegul og lyseblå – små strejf af pink og turkis er også velkommen. Find porcelænsfigurerne frem og hvis du eller dine børn har nogle små pelsdyr liggende kan disse bruges. Det er faktisk ikke en dum idé at gå på ungernes værelse og finde ting til bordet. -Særligt Disney figurer som Peter Pan, Klokkeblomst, Bambi og Stampe er geniale som gæster på dette bord. Planter kan være hvide juleroser, hvide julestjerner og grantræer i forskellige højder

Gi’ den gas og leg dig frem… – det er jo kun jul en gang om året

JULEBORDET

JULEBORDET

JULEBORDET

JULEBORDET


Først skal træet vises, siden skal det spises….

Vi afrunder indlægget med at ønske dig en glædelig jul. Vi er online mellem jul og nytår – Vi holder kun fri i morgen, så kig endelig forbi i din juleferie.

Afslutningsvis kommer her 3 stylinger vi lavede for Kay Bojesen, her kradser vi lidt i lakken…

JULEBORDET

JULEBORDET

JULEBORDET

JULEBORDET
Artikel
JULEBORDET
Beskrivelse
Vi har dækket juleborde! -Måske har du set lidt til dem på instagram og i Boligcious lookbook, men i dag får du dem at se i detaljer. &
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply