The Organic Company: Joy fortæller lige ud af posen om sit hjertblod…

Kære boligcious læser, velkommen til et lille indblik i min til tider håbløse og til andre tider fantastiske verden af økologi og design.

 

Hvorfor egentlig The Organic Company? Hvorfor er mit firma berettiget? I det hele taget HVORFOR – sæt dig godt til rette, nu skal jeg fortælle dig om min broget vej.

Det hele startede for 8-9 år siden. Jeg var ansat hos A.P. Møller, som chef for lille team i strategisk indkøb. Det kørte for mig. Jeg havde en mega god aftale med min chef; mødte tidligt ind og kørte 3 dage om ugen kl 15. Fast god løn. Lille familie. Godt firma. Gode karriere muligheder. Ja, det kørte.

Helt privat gik jeg meget op i miljø og det der rimer på ansvarlighed. Og nu er det jo sådan, at viden smider man ikke bare ud, det bygger man videre på.

Jeg er stadig en af de mange tusinde cyklister i København. Det har ikke ændret sig. Eeeeelsker København. Jeg er så heldig i dag at have kontor på Refhalevej/Kbh K. En smeltedigel af gammel industri, ny kreativitet og masser af natur.

Jeg blev mere og mere bevidst og sværere og sværere var det at være forbruger. Det med grøntsager fra aarstiderne var nemt nok, men så var der alt det andet. Ohh, du milde jeg kom konstant i dilemma. Når jeg havde brug for et eller andet, så kunne jeg vælge mellem det økologiske-det-ligner-noget-der-er-løgn eller det mega-lækre-design. ARGHHH. Og værre blev det da jeg blev gravid med min nu yngste, Frida. Nu var der jo endnu flere ting (særligt tilbehør) at se efter, hvor udvalget nærmest var fornærmende – i hvert fald det, der var ansvarligt produceret.

Altså helt ærligt. Skal mine håndklæder være hø farvet, grimme og monster dårlig kvalitet? Bare fordi jeg gerne ville have dem der var ansvarligt produceret? Eller stofbleerne, skulle de være mega stive i det og ligne jeg-ved-ikke-hvad. Come on. Jeg vil have noget lækkert, der er produceret uden bekostning af mennesker og miljø. HVOR SVÆRT KAN DET LIGE VÆRE (det skulle jeg så senere finde ud af)..

Og nu kommer det lidt mærkelige – jeg indrømmer – jeg begyndte at tænke (og vi er tilbage i 2006) “det kan jeg gøre bedre selv”. Lidt mærkeligt, når jeg nu ikke er uddannet designer, men erhvervsøkonomisk uddannet. Okay, jeg har altid tegnet og malet meget og været top kreativ, men alligevel…

Det lå ikke i kortene, at jeg skulle være selvstændig. Hallooo, sige farvel til god løn og gode rammer? I think not.

Og alligevel tænkte jeg konstant på det der senere blev til “The Organic Company”. Det var som om det var mit kald. Og sådan blev det. Jeg sagde op -(tudende :-)). Min meget forstående chef sagde dog noget i retning af “Joy, hvis der var en, der skulle lave noget øko noget, så var det da dig” (jeg havde altid en mening om CSR områder og kæmpet hårdt for en økologisk kantine) og så sagde han, at jeg altid var velkommen tilbage, hvis jeg fortrød.

Året var 2007. Næsten 2008.

Så langt så godt. Hvad nu? Hvor starter jeg? Hvor gror den hersens bomuld? Og hvem sælger det?

Jeg tog i februar 2008 på verdens største øko messe, BIOFACH (hvor vi senere selv har udstillet flere gange) i Nürnberg, og fandt frem til min første franske leverandør (af økologisk og fairtrade vat) og min første indiske leverandør (baby tilbehør), som var en del af et hollandsk ayurvedisk firma.

Den kære designer, Sisse Mai Christiansen designede den første baby serie for mig. Min veninde Pernille og jeg tog den under armen, og fløj til Indien. Det var sommer 2008.”

Jeg “tailed” (lå i halen af) en økologisk håndklæde produktion i Tyrkiet i 2008. Nu var jeg igang. The Organic Company havde måske ikke et stærkt DNA endnu, ej heller et brand. Men på vej med lækre øko tekstiler var vi jo.

Jeg kunne ikke finde noget billede af de tyrkiske herligheder, men her er billede af vores BIG WAFFLE, som jeg selv har designet. Eller rettere da jeg for et par år siden stod med den skønne vaffel i vores antracit grå, tænkte jeg “det lever selv og det skal ud og være smukt”, så jeg fjernede faktisk alt håndklæde agtigt (border, små stropper osv) og satte kun lige minimum på – på en måde, så det udtrykker mere tæppe end håndklæde. VOILA, nu har du håndklæde/tæppe til yoga, terrassen, spa opholdet m.m. -samtidig med, at det løfter HELE stakken af håndklæder i badeværelset

Nu var Frankrig, Tyrkiet og Indien i gang. Jeg fik en distributør i Japan. Og agenter rundt omkring. Messer. Det lignede da snart et rigtigt firma.

Næste afgørende epoke var mit samarbejde med den kære og æstetiske tekstildesigner Lone-Kjær Rasmussen. Hende og jeg udviklede “båndet”. Det som vi nok er mest “berømt” for idag. Vi arbejdede i temaer, muligheder og kvaliteter. En skøn tid. En kær ven og designer, som jeg stadig ser og lytter til.

En anden skelsættende ting var vores GOTS certificering i 2009. Stort at blive certificeret. Komplekst. Ja, faktisk og sikke en tidsrøver. Men det er det bedste vi har gjort. Og så “selvfølgeligt”. Altså vi har da altid og kun arbejdet med økologisk bomuld. Nu blev vi ligesom certificeret og røg ind i kæden, hvor alle bliver kontrolletet. Og for vores kunder, er det jo en garanti.

En anden meget stor ting i The Organic Companys historie skete i 2010. Jeg solgte 39% af virksomheden til Bregnerød Invest hvor Henrik sidder ved roret, det blev til et APS, og jeg fik en professionel bestyrelse. Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen kom sammen med Thomas Gleerup, COO Moment ind i bestyrelsen. Og sikke firmaet løftede sig. På alle fronter. The Organic Company blev professionel – dog stadig med benene solidt plantet i jorden 🙂

Har jeg begået fejl? Oh, yes. Det gjorde jeg. Og det gør jeg. Og det kommer jeg også til. Jeg lyttede f.eks til én, der engang sagde, at lyserød kunne man ikke komme udenom, når man lavede baby ting. Sikke noget sludder ville jeg sige i dag. Men tak fordi jeg er blevet klogere, og er meget mere bevidst om at selektere når jeg lytter. Jeg lytter højest (Anne Skare udtryk) når jeg er sammen med dem der “tør” og dem der tænker langt og gerne ud over det gængse. For sådan tænker jeg selv, og sådan ser jeg verden i konstant forandring. Og skal vi vende udviklingen, så skal vi tænke ud over det gængse.

Status:

Har jeg fortrudt mit vovet spring? Nej, ikke det mindste (selvom jeg til tider savner både kantine ordning og fed løn)
Har jeg fortrudt at arbejde med økologi. Nej, er du vimmer. Jo mere jeg ved, jo mere kan jeg se, at det nytter og at der SKAL gøres noget.
Bliver jeg stadig høj af The Organic Company? Ja, meget
Giver The Organic Company mening? Ja, måske mere end nogenside

Kære læser, IMPONERENDE at du kom helt herned, det blev et lidt langt indlæg. Så meget på hjertet…

Hvis du vil følge med, så join mig/os her : Instagram  Facebook Theorganiccompany.com