HÅNDSYEDE JULELYS 2022
Okay de her er jo så cute! Håndsyede julelys i mange forskellige afskygninger, jeg ser dem all over instagram, og jeg er vild med dem. De er jo så fine og sikke en god idé. Nu har jeg ikke lige læst op på det, men jeg går ud fra, at det er rest-stoffer der syes om til dekorative lys, så på en eller anden måde kan vi jo egentlig godt kalde dem dobbelt-op-bæredygtige ikk? De forurener ikke, da de ikke skal brænde og vi bruger rester til produktionen. What’s not to like!
Jeg synes I skal tjekke både @fnug og @instabydomi ud på Instagram, her sælger de ud af deres smukke håndlavede julepynt, og der er meget mere smukt pynt end de fine julelys her.
Ps. Det er en stor dag i dag… jeg har ikke blogget her på min elskede boligcious.dk i næsten 2 år. Jeg har virkelig savnet det, også selvom jeg slet ikke har haft lyst 😉 – Jeg har savnet at skrive, at inspirere og researche, men alligevel har jeg bare ikke haft tiden til at gøre det rigtigt. Nu tror jeg, at jeg er klar, og jeg føler også blogging er på vej tilbage….? måske har det også været lidt umotiverende at Instagram tog så meget over, alt er blevet så visuelt, og blogging blev ‘so last season’, men det er altså på vej tilbage og det er jeg også… tror jeg – jeg tør ikke love noget. Jeg lovede mig selv for små to år siden, da jeg blev alvorligt syg i hjertet ( forresten også en vigtigt årsag til at jeg stoppede med at blogge en længere periode), at når jeg har valget, så vil jeg lave det jeg elsker, og jeg vil ikke føle mig presset til noget eller føle, at jeg skal gøre, hvad andre forventer af mig…. til en vis grænse naturligvis <3
Så her har I mig tilbage, håber at I har savnet blogindlæggene en lille smule, også selvom I følger mig på instagram, hvor jeg jo er en del mere aktiv: @boligcious
<3 GOD WEEKEND!