X

Søg på bloggen

En lille påskehilsen

EN LILLE PÅSKEHILSEN

Det er godt nok længe siden hva’? Jeg vil bare lige forsikre dig om, at jeg ikke er gået “kold” på blogging, tværtimod, jeg savner det helt vildt! Men 2021 startede bestemt ikke som jeg og min familie havde håbet på, faktisk slet ikke. Jeg har været alvorligt syg, sådan rigtig alvorligt, og derfor har jeg ikke kunne være noget for nogen. Jeg er ved at være på højkant igen og jeg vil super gerne fortælle alt om det, det har jeg brug for og der er en vigtig lektie som alle kan lade sig inspirere af. Men ikke i dag, i dag har jeg bare brug for at det skal være en let, smuk og hyggelig genforening.

– Og hvad er smukkere og hyggeligere end en lille fin påskehilsen.

Jeg er vild med de her smukke påskeæg fra Kodanska. Æggene er en nyhed og de er mundblæste. De er altså vildt flotte ikke? Jeg ærger mig over at jeg ikke fik købt nogle i år – måske man stadig kan nå det, butikkerne har jo åbent i dag! Måske man kan finde nærmeste forhandler Kodanska.dk eller spørge på Instagram? 

Jeg har har altid elsket påsken for dens mange farver, grønne spirrer, mildere vejr, gode mad og hyggelige sammenkomster, men mest af alt elsker jeg påsken for den smukke farvepalette! Da jeg var barn pyntede vi med de fineste små påskedyr på bordet og skønne æg som vi hang på friske grene med grønne skud, som mindede os om at foråret var på vej. Sådan er vi nok mange der pynter i dag.

Wauw…

Jeg elskede gensynet med min mors påskepynt og legede mange lege på spisebordet med kyllinger, lam og kaniner <3 Da mine børn var helt små legede vi: “Der har være en lille påskehare” og vi fik også besøg af påskeharen som gemte æg i have i vores gamle hus i Allerød. Nu er min mindste 10 år og det med påskeharen har han luret for længst. Til gengæld synes han at påskepynten er vildt hyggelig og han elsker, når han får det der store lækre påskeæg jeg har lavet til ham fuld af en masse rigtig lækkert slik. En anden ting som han synes er det sjoveste er når der under æggevarmerene på morgenbordet er chokolade æg i stedet for almindelig æg 😉 Jeg elsker at se hans overraskede ansigt og han hopper på den hver gang – det er priceless. 

Super fin idé! Brug dine smukke skåle og plant forårsløg i dem.
... brug dine smukke glas eller kopper.

 

Desværre er der ingen påskefrokoster med venner og familie i år, og det var der heller ikke sidste år. Corona er en tyv! Nå men jeg har købt ind til påskefrokost alligevel bare til os og det skal nok blive rigtig lækkert, den får fuld skrue med Karrysild, æg og rejer, fiskefilet, mørbradbøffer m.v. Hvad er din favorit påske-spise? 

 

Smukt påskebord dækket og pyntet med Kodanskas fine glas service. Den flotte dekoration over bordet er dekoreret med Kodanskas smukke påskeæg i mundblæst glas.

 

 

Styling: Høeg+Møller // Fotograf: Inhouse Studios

 

Malene Marie Møller:
Relateret indlæg