Jul (X-mas)

Kalender- og adventlys 2020

Kalenderlys og Adventslys

Jeg forsætter i gårdagens julespor og tipper i dag med skønne kalender- og adventslys. Jeg tog lige et dyk ned i det kæmpe udvalg af kalenderlys og adevntslys, og der er jo så mange, både de smukke traditionelle og nogle funky nye. 

Lyset herover er fra Sirius og det er altså ret tjekket, fordi det er kunstigt, men gad vide hvordan det rent teknisk virker? Hvordan kan lyset vide hvilken dag man er nået til? skal man mon trykke på en knap det antal dage man er inde i december eller er det så teknisk, at der er installeret en dato i det? Spændende og innovativt og ikke mindst rigtig godt for indeklimaet. Psssst…. faktisk også ret genialt, hvis man som jeg enten aldrig når at brænde lyset ned til de rigtige dage, eller kommer til at glemme det og brænder det hele ned på en dag 😉 – kender du typen? – Kan købes her

Åbenlys lækre og meget klassiske lys købte jeg sidste år, og det er i en super lækker kvalitet, og så er det et soyalys, så det er også ret miljøvenligt. Åbnlys kan købes her, og det fås også i en advents udgave. 

Jeg er ret vild med dette smukke adventslys fra Broste, det har jeg godt nok ikke set før, er det ikke flot? Kan købes her hos Kaiku.dk

Det smukke klassiske Alterlys som kalenderlys, det er altså en sand klassiker – Kan købes i flere farver i Illums Bolighus her

Fire smukke lys i i lækre lågkrukker i glas som jeg tænker, at man kan bruge bagefter, både til fyrfadslys eller på badeværelset til vatrondeller og vatpinde. Disse er fra Ferm Living og fås i flere farver – kan købes her

Er du til en mere funky jul i år, så er det her kalenderlys lige noget for dig! Lyset rammer lige ned i den trend, som vi ser lige i øjeblikket, hvor lys skal være i flere farver, snoet, i knuder eller formet som figurer og skulpturer – Det her lys skal nok blive populært i år. Kan købes lige her hos Finders Keepers .

 

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply