X

Søg på bloggen

    Kategorier: INTERIØR

Be my Guest – Smuk flet med franske detaljer

‘Be my Guest’

Be my Guest’ er en smuk kollektion fra Warm Nordic. Kollektionen er designet af dygtige Charlotte Høncke, og jeg tænker, at Charlotte lod sig inspirer af franske fortorvscaféer. De svungne former, det sorte stel og det smukt flettede sæde bringer i hvert fald mine tanker hen på en typisk pariser-café. Jeg elsker det!

‘Be my Guest’ bænken var den første i kollektionen og den blev voldsomt populær, det forstå man jo godt ikke sandt? Bænken bringer lidt historie fra 1900-tallet med sig. Jeg kommer til at tænke på den smukke Thonet gyngestol med stort svungent stel i sortlakeret træ og samme fletsæde og flet-ryg som min bror og jeg skændtes om at sidde i i mit barndomshjem.

Der er bare noget ved kontrasten i det sorte stel og det fine naturfarvede flet, der er så elegant. Taburetten herover fås i høj og lav. Et alletiders møbel til dig, som gerne vil bringe lidt fransk café-stemning. Både bænk og taburet er i pulverlakeret metalalstel, der sikrer et stabilt og holdbart møbel.

NYHED: SKAB/SKÆNK

For nylig lancerede Warm Nordic så ‘Be my Guest’ skabet herover og hold nu op, hvor er det altså bare fint. Jeg er vild med det.

Det flettede skab bringer noget personligt ind i boligen, mest fordi det ikke oser af noget ny-fabrikeret. Med referencer til starten af 1900 kunne dette skab lige så godt være fra den tid, og det er det der gør det så lækkert. Skabet er forsynet med en glashylde, så du kan opbevarer dine fine ting, glas, service eller andet i skabet. Gennem de små huller kan man svagt ane, hvad der gemme sig i skabet, så det er ikke et skab man bruger til at stuve alt sit rod i 🙂

BE MY GUEST BARSKAB

I ‘Be my Guest’ kollektionen findes også et barskab, og det er altså også rigtig fint. Barskabet har et lidt stærkere statement med sine sorte kanter, og vil derfor markere sig kraftigere i boligen.

Skønt ikk? … Det lille barskab er elegant i spisestuen til sprut og fine glas. På toppen kunne man jo arrangere en lille bakke med smukke krystalflakoner og de facetslebne cocktailglas.

Med en højde på 92 cm og en bredde på 95 cm er skabet heller ikke så småt, at det ikke kan fungere som en skøn skænk. Samtidig ville det nu altså også klæde en hall eller en stor entré.

Tjek Warm Nordic for at læse mere om ‘Be my Guest’ kollektionen. Dyk endelig ned i hele Warm Nordics sortiment, der er virkelig mange bolig-lækkerier!

Er du vild med denne type møbler, så husker du måske mit sofabord i sort træ med fletbordplade? Gense det her

 


 

 

Malene Marie Møller:
Relateret indlæg