RUM OG INDRETNING

Der skal farver på!

Vi er midt i en fantastisk farverig periode, hvilket er lidt uvant for os i Norden, som desværre har en tendens til at indrette os med hvide, beige, sandfarvede, sorte, grå farver. Det er naturligvis set over en bred kam, fordi der er også en en del, der kan lide at lege med farverne, og nu hvor farver eksploderer i boligen, så er der flere og flere, der tør svinge en farvet pensel på deres hvide vægge.

For nylig lavede Camilla (min businesspartner i vores fælles firma HØEG+MØLLER) og jeg billeder for Dyrup, i forbindelse med det nye farvekort 2020. Her malede vi et privat hjem – et stort rum med spiseafdeling i den ene ende og stue i den anden ende. Jeg starter med føre dig ind i spisestuen, jeg tænker nemlig, at når man nu ikke er vant til at ‘sprælle’ på væggene med farver, så er det aldrig en dum idé at lægge blidt ud. Der er ingen grund til at gå fra hvid til en pangfarve, hvis man ikke er helt klar endnu.

Spisestuen malede vi i en lækker rolig og harmonisk farve. Denne del af det store rum var hvid før, og den nye forvandling var helt utrolig! Der kom sådan en fin ro i rummet og samspillet med naturen udenfor det store gulv-til-loft vindue fungerer genialt. Den lækre farve fra Dyrup hedder: Talavera
PPG1018-5.


Lampen er fra Leklint, spisebordet fra Træfolk, stole fra &Tradition og Please Wait to be Seated, vaser fra Catcooee og bakken er fra Montana

Årets farve hos Dyrup hedder Chinese Porcelain og den er meget blå – Kraftige blå toner er populære i boligindretnigen, og denne farve er til dem som tør, og som er vant til at eksperimentere med farver – der skal alligevel lidt til at springe ud i at male så kraftig en farve. Her passede det perfekt fordi der var højt til loftet og ovenlysvinduer, og så valgte vi at male den ene væg helt op til loftet og den anden halvt, det gav et ret frækt og moderne udtryk synes vi…


Sofaen er fra Sofa Company, sofabord fra Jotex, puder fra Bungalow, kunstprint fra The Poster Club, sidebord med marmorfod fra &Tradition og lampe fra Roam

Foto: Søren Staun

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Tina
    februar 20, 2020 at 14:44

    Super fint indlæg og helt rigtigt at vi er gode til at bruge neutrale farver. Derfor god idé at få sat nogle farver på.

Leave a Reply