INTERIØR

Hverdagens små hjælpere

Reklame – Jeg har gennem 6 år haft et tæt samarbejde med By Lassen og formidler nyheder og mine yndlingsdesign fra By Lassen ud til jer gennem min blog <3

HERDAGENS SMÅ HJÆLPERE…

Indlægget i dag handler om de der små design, som fungerer som en hjælpende hånd i hverdagen – den slags design som man ikke vidste, at man lige stod og manglede, før man først har haft den inden for døren. Disse små ting kunne samtidig være den geniale gaveidé til den der person der har alt. By Lassen har en masse pæne hverdags-hjælpere i sit sortiment, nogle af dem vil jeg gerne præsentere for jer i dag – Kender du f.eks. SNUFFEREN?

S N U F F E R

SNUFFER er en smuk og stilren lyseslukker, som er lækker at have liggende fremme. Jeg ved godt, at en lyseslukker ikke er et must i hjemmet, og der er måske ikke mange der gør brug af en lyseslukker i dag, men den er faktisk genial og sparer dig for rengøring af sod på vægge og dårligt indeklima. Osen fra et stearinlys når det pustes ud, sviner… man ser det måske ikke med det samme, men hvis man er storforbruger af stearinlys, så ved man, at det ses tydeligt på væggene efter bare et år. Desuden er osen fra lyset ikke særlig sund, så min opfordring er helt klart at have en lyseslukker ved hånden.

M A T C H B O X

Jeg er vild med MATCHBOX, jeg har den i messing, sort og hvid… det er måske skørt tænker du, og jeg er tilbøjelig til at give dig ret, for den eneste funktion Matchbox har er at være pynt til tændstikæskerne. Jeg er som tidligere nævnt ret glad for levende lys, derfor er det rart at have tændstikker liggende rundt omkring i huset. Når tændstikæsken kan gemmes væk i MATCHBOX, så er den ret pæn at have liggende fremme og jeg behøver ikke rende rundt at lede efter tændstikker. En holder til tændstikæsken eller en anden dekorativ måde at have tændstikkerne liggende fremme på, var faktisk meget typisk i “gamle” dage.

S T R O P P

STROPP er som navnet antyder en strop som kan anvendes til rigtig mange ting. En dekorativ strop til at hænge på væggen, enten som en knage til f.eks. tørklæder, kameraet, høretelefonerne, en bøjle til frakken osv. STROPP kan også bruges på badeværelset, ved natbordet eller ved sofaen som magasinholder, eller i køkkenet til viskestykker – der er mange muligheder og jeg er sikker på at du også selv kan komme på mange flere end jeg.

H A N G A R

En bøjle er let at forholde sig til, og en pænt designet bøjle er endnu lækre at forholde sig til. HANGAR er By Lassens bud på en bøjle og den har By Lassens tydelige stringente formsprog. HANGAR er klassisk og så er det bøjlen man har lyst til at lade hænge fremme. Den har en god tyngde, så den ikke let falder af bøjlestangen, og så er den forsynet med gummibelægning i hver ende så tøjet ikke glider af.

R O L L ‘ I N

ROLL’IN køkkenrulleholder har stærke referencer til By Lassens ikoniske og verdensberømte lysestage; ‘KUBUS’. ROLL’IN står i den grad klar med en hjælpende hånd ved hverdagens måltider, når fingrene eller munden mangler hjælp. En køkkenrulleholder er nærmest et must ved vores middagsbord og det første min otte-årige dreng kommenterer, hvis den er glemt at blive stillet på bordet. Er man fan af Kubus er ROLL’IN nærmest et must!

Se flere interiør accessories fra By Lassen lige her

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply