VÆRD AT BESØGE

Vi har indrettet Cocktailbar i KBH…

Camilla og jeg har mange spændende og sjove indretningsprojekter i øjeblikket. I sommer blev vi færdige med en super cool Cocktailbar i København. Ikke nok med at ejerne Ted og Frankie er charmerende, skønne og sjove, så er de altså også ret cool i branchen. Ted har vundet mesterskaberne i Cocktails flere gange og er derfor ham der styrer cocktailbaren. Ted laver de vildeste drinks, innovativt opfundet af ham selv, elegante og med masser af velsmagende og spændene smagsnuancer…. (jep… vi har testet alle drinks på drinkskortet… flere gange… ;-))

Frankie har masser af erfaring som manager i Restaurationsbranchen både i DK og udlandet, han har været de fede steder. Lige nu er han i gang med at realisere sin drøm om ‘Restaurant PUSS PUSS’ som skal ligge på etagen ovenover cocktailbaren. De første måneder vil restauranten tilbyde en ny oplevelse hver gang, der er nemlig lagt op til Pop-up restauranter fra flere steder i København, og jeg har ladet mig fortælle, at Frankie har taget fat i nogle af de fede spise-boder der ligger på Reffen (Streetfood), dvs. at forskellige af disse boder kommer og laver deres mad hos Frankie – Så Puss Puss bliver altså stedet for Cocktails & Dining, hvor et hvert besøg aldrig er ens!

Serveringen på Puss Puss er charmerende, nærværende og utrolig serviceminded. Ted elsker uden tvivl at skabe de lækreste cocktails i den bedste kvalitet, han behandler serveringen af dem, som var det et gourmetmåltid der skulle serveres… han står nemlig og præsenterer hver cocktail og fortæller hvad der er i og hvordan den er mikset, præcis som en kok gør, når han skal servere mad.

Stedet har en elegant og hyggelig indretning med lidt sjove twist her og der, som giver det lidt kant og gør stedet til et sted man føler sig velkommen og tilpas og ikke forkert. Det har været så sjovt at indrette Puss Puss og det er blevet vores favoritsted, når vi skal ud, ikke kun fordi vi har indrettet det, men fordi her bare er sjovt og skønt at være, de sødeste bartendere, DJ’s der skaber en fed lounge stemning og så selvfølgelig det vigtigste… BYEN BEDSTE COCKTAILS

PUSS PUSS ligger på Højbro Plads 19 i København K. – Det skal du prøve!

You Might Also Like

1 Comment

Leave a Reply