Carlsberg Byen og jeg tager jer med ind i fremtiden – 2024

Reklame

Jeg er netop vendt hjem fra et besøg i Carlsberg Byen, og det er faktisk ikke et helt uvant sted for mig at være, jeg har nemlig sammen med mine kollegaer indrettet 9 prøvelejligheder derude gennem de sidste 2 år. Det er altid spændende at komme ud i den lille by midt i København, fordi byen er i konstant forandring. Bygningerne skyder op af jorden og diversiteten i bygningerne er en fornøjelse at opleve. Hver gang jeg er i Carlsberg Byen er der sket noget nyt, jeg synes det er så spændende et sted at være!

Forleden dag var jeg dog ikke derude for at indrette prøvelejligheder, men for at prøve en helt ny feature, der gør det muligt at rejse frem i tiden.

Og så stod jeg pludselig i år 2024…

Jeg mødte op i Carlsberg Byens Showroom, fik et par VR-briller på og ja så stod jeg altså midt i år 2024 og kunne opleve hvordan Carlsberg Byen ser ud i 2024 – Følg med i min story på Instagram i dag, her kan du se små film fra min oplevelse – jeg har gemt de små film i mine stories på min profil (navngivet ‘Carlsberg Byen’)

Fra på søndag kan du fremover ved hjælp at et par VR-briller (Virtual Reality) få følelsen af at bevæge dig rundt i forskellige lejligheder i Carlsberg Byen og opleve, hvordan udsigten er, når byen er helt færdig. Det at købe ny lejlighed er nemlig en stor investering og det er umuligt at fornemme, hvordan byen kommer til at se ud, når alt er færdigt. Lige nu er udsigten spændende, men køn er den ikke med kraner, kæmper huller i jorden og byggepladser overalt. Samtidig er det svært at forestille sig, hvad de bygninger der bliver bygget, kommer til at betyde for lige netop den lejlighed man muligvis overvejer at købe. Og så er der det der med de 9 tårne, der skal trone i Carlsberg Byen – hvilken effekt vil de have på byen, vil området føles trangt eller åbent… der er mange tanker man kan gøre sig, og jeg tænker, at det må være utrolig svært at træffe beslutningen om at købe, uden at kunne se disse ting foran sig.

Jeg prøvede brillen og besøgte (altså besøgte rent virtuelt) 2 boliger placeret på forskellige steder og samtidig kunne jeg også bevæge mig op på flere etager, så jeg virkelig kunne fornemme udsigten fra forskellige niveauer. Det var en fantastisk fornemmelse og hold nu op, hvor bliver det bare et skønt sted at bo!
Carlsberg Byen bliver virkelig den der skønne, lille, grønne oase midt inde i byen. En by med sit helt eget fællesskab, handlemuligheder, skoler, caféer, shopping, og meget, meget mere. Her er masser af grønne pladser, haver, parker og så er der en anden ting, som virkelig tiltaler mig, og det er det med trafikken – meget af trafikken bliver ledt ned under jorden, dette gælder også stort set alt parkering. Det betyder, at der er lagt op til, at vi skal tilbage til, at vores børn leger med hinanden på vejen igen, og kan færdes trygt i deres lokalområde – det er da fantastisk ikke?

Sæt selv farver på!

Når man står og skal købe lejlighed i Carlsberg Byen, så følger der nogle tilvalg med som kan være virkelig svære at forholde sig til – f.eks. skal man beslutte om man vil have et gråt køkken, et sort køkken eller et hvidt. Dette kan man få lov at se live med VR-brillen. Man peger blot med fjernbetjeningen og vælger farve, og så skifter køkkenet farve – det er så genialt! På 2 sek. skifter køkkenet farve og man kan fornemme, hvilken indflydelse de forskellige tilvalg betyder for helhedsindtrykket af boligen. Det betyder meget for resten af boligen, fordi langt de fleste køkkener er en integreret del af stuen og spisestuen. Jeg prøvede at vælge sort køkken i den ene lejlighed og det passede super flot, hvor det tværtimod virkelig ikke fungerede for mig i den anden lejlighed (smag og behag ;-) )
Udover farvevalg af køkken, er det altså også sjovt at kunne bevæge sig rundt i boligen via VR-brillerne og opleve rumfornemmelsen og ja så lige det der med at stille sig ud på altanen og nyde, hvor smuk og idyllisk byen bliver, når den er helt færdig.

Om du har købt eller overvejer at købe eller bare er nysgerrig på det her kæmpe byggeprojekt, skal du næsten kigge forbi åbent hus (hver søndag mellem kl. 13.00-15.00) og prøve VR-briller som tager dig med til fremtiden – Læs mere her

Her kommer et lille galleri af nogle de prøvelejligheder, vi har indrettet for Carlsberg Byen. Jeg tænker, at det er meget sjovt for jer at se …

Leave a Comment

Email (will not be published)