Hemmeligheder

Små hemmeligheder kan snildt opbevares i smukke æsker, krukker, i gamle bøger eller i kasser gemt langt væk. Har du små hemmeligheder eller sedler, kvitteringer, noter, breve, knapper, kort, sytråd og nål… forsæt endelig selv, som mangler en fast plads? Hvis ja så kan det være en idé at samle det hele i smukke æsker, som er kønne at have stående fremme. Æskerne kan opbevare alt det, som skal gemmes lidt af vejen, men dog stadig gerne må være let tilgængeligt.
Jeg synes Oi Soi Oi’s lakæsker er super fine.

Jeg husker da jeg som lille, var til lægen og når besøget sluttede tog han en flot blank lakæske frem, og så måtte jeg vælge en ting, som belønning for at jeg havde været dygtig. Det var altid enten viskelædere eller de der klistermærker med øjne der kunne rulle… Siden har jeg nok bare været ret fascineret af lakæsker, er det bare mig?

Leave a Comment

Email (will not be published)