Udelivet er lige på trapperne

På trods af, at solen skinner flot og selvom det er koldt, så er forårstegnene ikke blot tegn længere – foråret er i den grad en realitet og sket ikke til at undgå, at få øje på alle steder. Jeg er lige vendt retur fra Milano, hvor jeg har deltaget i årets højdepunkt; ‘Salone del Mobile’. ‘Salone del Mobile’ er en møbelmesse, men ud over blot at være en stor messe, er det også en slags festival, der forvandler en stor del af Milano til et super inspirerende design-mekka. Vi tilbragte det meste af vores tid i Milanos gader og stræder, og sad udendørs med bare arme og ben… det var nemlig omkring 20 grader. Så jeg er altså vendt hjem i total sommer-stemning. Hjemme hos os er loungen på terrassen sat op, der er kommet puder i og potter og krukker fra sidst år har spirer og knopper.

Jeg vil i dag starte en lille inspirations-serie omkring udendørslivet. Ikke så meget snak, men masser af skønne billeder som skal give dig kilder i maven og glæde over, at udendørssæsonen nærmer sig kraftigt! Jeg vil på bedste vis inspirere dig til, hvordan du kan forvandle dit udeliv til en skøn oase.

Jeg har en håndfuld design-brands, jeg altid først griber fat i, når det gælder udelivet, og det giver mening af tage dem hver for sig i disse indlæg, fordi de er så forskellige stilmæssigt. Vi starter i dag hos Tine K Home, som altid er leveringsdygtig i total lækker sydenlandsk stemning med hendes bambus- og kurvedesign. Når jeg kigger forbi Tine K Home får jeg sådan lyst til en kæmpe have igen, eller et sommerhus i Italien, som jeg ville fylde med disse skønne møbler.

God søndag <3


Leave a Comment

Email (will not be published)