INTERIØR Uncategorized

Ny stor møbelbutik i København

alton&heim

København har fået en ny møbelbutik, og DK har fået et nyt møbelbrand! Så kan man spørge sig selv, om vi har brug for flere store møbelbrands og butikker i DK, og det har vi, hvis du spørger mig, særligt et firma som alton&heim, der kører en seriøs bæredygtig strategi. Alton&heim er skabt af manden, der i sin tid startede Bolia, så der er tale om en mand med stærk erfaring og godt kendskab til møbelbranchen. Der er stort fokus på bæredygtighed, og det ses bl.a. i materialerne som alton&heims møbler er lavet i. Al træ er FSC certificeret og tekstilerne er fra kvadrat, hvilket også betyder at kvaliteten er høj.

Udover den bæredygtige strategi, så kører alton&heim også en ‘no-bullshit’ pris politik. Det vil sig, at møblerne koster det de koster. Priserne er ikke holdt kunstigt høje, og derfor vil du aldrig opleve udsalg hos alton&heim. Faktisk er det nemlig sådan, at de fleste store mainstream bolighuse lægger 50% til prisen, for hele tiden at kunne køre -50% tilbud. Så når du køber en sofa til fuld pris, betaler du faktisk alt for meget for den… vildt ikk?

Nå men tilbage til det med åbningen af alton&heim butikken i København. I torsdags slog alton&heim dørerne op til deres 400 kvm. smukke butik i Kronprinsensgade 7. Butikkens lokale er historisk og helt utrolig flot. Det har for mange år siden været et gammelt by-teater, og det kan man godt fornemme, hvis man kigger og mærker godt efter. Der er en helt særlig stemning. Lokalet er smukt renoveret og butikken er indrettet med masser af miljøer, så du kan se de mange super flotte møbler.

Jeg kan pege på 3 sofaer, jeg gerne vil eje, lænestol, gulvtæpper og spisebordssofa med polstring og ryg som jeg er ret vild med. Spisborde og sofaborde og lamper… ja jeg kan sagtens finde ting til min bolig her. Alton&heim designer også puder og plaider i høj kvalitet. Du skal unde dig selv et besøg i butikken, priserne er fornuftige og ærlige og personalet står top-motiverede og klar til at tage dig i hånden, og give dig en rundtur. God fornøjelse.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply