Kunst Uncategorized

Illustrationer der binder nutid og fortid sammen

Ugen der er gået, har handlet om, hvordan man kan hænge billeder og fotos på væggen og inspiration til alternative måder at hænge sin kunst på. Har du ikke fulgt med, ligger indlæggene på forsiden af bloggen her og du er hjertelig velkommen til at gå på opdagelse. Er du interesseret i inspiration til kunstprint kan du også klikke dig ind på ‘KUNST’ i menulinjen herover, der finder du masser af inspiration til, hvad du kan hænge på væggen og hvordan.

I dag får du endnu et indlæg om kunstprint, fordi jeg vil vise dig en kunstnerisk kollektion ved navn; ‘Silhouette’ illustreret af en upcoming illustrator Sine Jensen. Det er super fine illustrationer, som binder fortid og nutid sammen med fin sløjfe. Der er en masse storytelling i disse print.

Der findes fem forskellige værker i serien Silhouette, og hvert værk er tegnet med blyant af Sine Jensen. Historierne der ligger bag hver illustration, har alle til fælles, at de er tegnet efter arkitekt Mogens Lassens fotografier. Sine har med bløde blyantsstrøg, gengivet hvert fotografi, og på den måde får vi et fint samspil mellem en af vores store afdøde arkitekter og en ny upcoming illustrator.

‘Silhouette’ er meget smukke sammen, når de hænger som herover, samlet i en familie. Med disse 6 print kan du skabe en harmonisk og historiefortællende billedvæg.

Sines kusntprint kan også sagtens stå alene og de sætter en rolig prik over punktummet og skaber fin balance på en bar hvid væg.

Alternativt kan man stille dem op af væggen og flytte rundt på dem som man ønsker.

By lassen har også designet den smukke og elegante ramme; ‘Illustrate’ som du ser danne ramme om illustrationerne på alle billederne i dette indlæg. Rammerne fås i tre farver; grå, sort og hvid. De passer perfekt til Silhouette kollektionens formater.

Silhouette kan nær-studeres og købes her

Og rammerne finder du her

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply