INTERIØR Uncategorized

Tendens: En leopard i stuen

Jeg lavede et lidt længere indlæg for et par uger siden om tendenser for boligen i 2019, det kan du læse her
I indlægget beskrev jeg de lidt større tendenser, men der er også altid mini-tendenserne, og her spiller leoparden og tigeren en lille rolle. Vi har længe set den i modebilledet, hvor dyreprint er meget populært og nu flytter den altså ind i boligen, ikke kun som print på puder og den slags, men også på møbler, tapet og porcelænsfigurer (den antikke slags)

Tiger- og leopardfigurer kan du finde i antikvitetsbutikker, denne lånte vi hos Boheme Hjem i Sølvgade i København, da vi stylede dette billeder for Design by Us forrige år.
Du kan altså hoppe med på trenden ved blot at købe en porcelænstiger, og her vil jeg tilføje, at hvis du er virkelig modig og meget gerne vil være firstmover, så skal du vælge en kæmpe tiger, som kan stå på gulvet, det er nemlig über cool.

Du kan også springe ud i en leopardstue og investere i en komplet leopardstue med sofa og stole som disse fra Cozy Livings nye forårskollektion. Camilla og jeg har lavet billederne for Cozy og det var super sjovt at få lov at lege og skabe et helt univers omkring leopard-arrangementet her 🙂

Her kommer et par anbefalinger til, hvor du kan være heldig at få fingrene i leopard- og tigertekstil, tapet, figurer og småmøbler m.m.

Maison de Coco, Klostergade 24, København K – her finder du tekstiler, lampeskærme, figurer, tapeter m.m., det er en fantastisk butik!
Boheme Hjem, Sølvgade 85, en skøn antikvitetsbutik med alt det fede, både til dig der er eksklusiv, modig, klassisk eller kugleskør 🙂
Momen Kbh, Prinsesse Charlottes Gade 47, Nørrebro, skønneste moderne antikvitetsbutik eget af søde Patrick som du helt klart skal hilse fra mig 🙂

Hvis du læser dette og du har en yndlignsbutik af den her type så brænd ikke inde med den. Lad os endelig dele erfaringer, skriv i kommentarfeltet herunder.

God søndag, Grrrr… 😉


De tre første billeder er stylet af os og fotograferet af Søren Staun fra Inhouse Fotografi / Det sidste billede i indlægget er Maison de Coco

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply