Kunst

Spotlight på en kunstner

 H E L E N A   F R A N K
STUDIO

Jeg så Helena Franks arbejde for 14 dage siden på Finders Keepers i København. Hendes illustrationer bragte et smil frem på mine læber, og jeg blev tiltrukket af hendes fine og finurlige univers. Hun er uden tvivl en dygtig illustrator, der formår at implementere humor og en uhøjtidelig tone i mange af hendes tegninger. Der er dog også tegninger i hendes samling, som er mere alvorlige, hvor finurligheden og det skæve er skiftet ud med æstetik, fine detaljeringer eller en smuk sårbarhed.

Helena Frank er svensk illustrator og printdesigner. Hun bor i København og har tegnet siden hun var barn. Hun har studeret på Konstfack, University college of Art, Craft and Design, og så har hun gået på filmskolen i Danmark. På filmskolen blev hun nomineret til bedste danske animaionstalent, og vandt en pris for sin afgangsfilm ‘Heavy Heads’. Helena Frank er dog ikke gået i retningen af at lave film, det er helt klart blyanten og papiret der trækker i hende. Hun laver illustrationer og sælger til flere webshops world wide inkl. sin egen. Her kan du både købe hendes print, du kan købe limited editions og originaler.

 

Du kan finde så mange skønne værker på hendes site, og jeg vil vove at påstå at der er noget for en hver smag, der er så meget fint, tjek det ud her: helenafrank.com

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply