N E B L
NEBL er designet af Michael Rem, husker du ham? Jeg har været omkring ham før da han designede den innovative smukke stage Molekyl (læs og se her)
Michael Rem har designet NEBL for GEJST, en ny og meget poetisk måde at opbevare sine planter på. NEBL betyder tåge på tysk, og det er netop her inspirationen kommer fra. Mystikken og hemmelighederne der befinder sig i tågen. Lyset, skygger og bevægelser der kun lige skimtes, men ikke helt afsløres, når man går gennem byen en tåget morgen eller aften. Jeg elsker selv den helt specielle eventyrlige stemning der kommer når byen ligger i tæt tåge, det er meget poetisk og stille, og det synes jeg, at Michael har fanget rigtig smukt i NEBL.
Nebl består af en keramikbase, hvori planten placeres, og af et matteret glas, der eft-erfølgende sættes ned over. Glassets to åbninger har to forskellige stør-relser, og kan derfor enten placeres højt på basen eller lavt på basen. Nebl fås i to størrelser: Large og Mega. Begge størrelser fås i to farver: Black og Grey. Prisen på Nebl Large er 699,-, prisen på Nebl Mega er 1499,-. Nebl er tilgængelig hos Gejst-forhandlere og på gejst.com fra November 2018.