RUM OG INDRETNING

Soveværelse a la Karen Blixen

Inspiration:
S O V E V Æ R E L S E

Jeg synes det her soveværelse oser af Karen Blixen. Det er noget med de rå materialer i natur, den kalkede væg og så selvfølgelig hatten og muleposen på knagerækken. Et soveværelse i ren natur, roligt, harmonisk og rigtig lækkert. En lille oase med masser af plads til dagdriveri. Jeg forestiller mig, at trækker man gardinet fra, så går der køer og græsser lige ude foran vinduet. Indretningen er meget tiltalende og for mig meget passende, faktisk en perfekt indretning til soveværelset i det der sommerhus, jeg en dag skal eje… eller drømmer om at eje. Måske er du så heldig, at have et sommerhus og kan finde inspiration i mit indlæg i dag.

Jeg er vild med sengen som er fra IKEA, som går under navnet: BJÖRKSNÄS. Rygpuderne i hør med læderstropper følger med, og gør sengen endnu mere cool. Sengetøj, sengetæppe og knagerække er også fra IKEA, så det er ikke den store udskrivning for dig, hvis du har lyst til at lave en copy/paste.

I samme serie som sengen fås kommoden, som du kan se herunder. Den har også læderstropper som detalje og med et lille figentræ, lidt spontant nipse-rod og en akvarel klistret op på væggen, bliver sommerhusstemningen understreget, som et afslappende loose sted at være, hvor alt ikke behøver at være så perfekt… I like it!

Billederne er stylet af Pella Hedeby for Livet Hemma

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Sophie Sukhi
    juli 11, 2018 at 02:50

    Du har helt ret! Elsker de rå træmaterialer, giver bare en følelse af afslappelse i hjemmet 🙂

Leave a Reply