Ok at være hjemme igen…

Reklame, Auping //
–Holdninger og  ord kommer helhjertet og ærligt fra mig uden censur, promise♥

Jeg har netop været 2 uger på Bali, det har været en af de største rejseoplevelser i mit liv, og den bedste ferie nogensinde. Vi rejste rundt og boede flere forskellige steder. Indlægget i dag handler ikke om min rejse, det handler om det at komme hjem. Efter 2 ugers ferie, havde vi på ingen måde lyst til at vende hjem igen… vi kunne sagtens været blevet 2 uger mere. Det eneste vi og ungerne glædede os til var at komme hjem i vores egne senge. Vi har nu sovet overraskende godt (husk nu, at jeg er lidt prinsessen på ærten, som jeg har nævnt herinde utallige gange), men intet INTET slår min egen seng.

Min elskede seng er modellen Essential. Den fås oprindelig med upolstret hovedgærde, men jeg har valgt et polstret. Før havde det samme farve som sengen, men jeg har lige udskiftet det med et gråt. Tænkte jeg måtte gøre noget, så min kæreste og jeg ikke skulle diskutere, om det var min eller hans seng, der skulle med når vi flytter sammen… og altså, der står man ikke med særlig stærke kort på hånden, når man har en lyserød seng vel? Desuden synes jeg det er lidt cool og giver sengen kant, når man mikser farverne.

Jeg rejser en del, ja jeg er heldig, og det er altid min seng jeg savner mest, min seng og min pude. Nu er jeg også heldig, for mit mange års samarbejde med Auping har virkelig givet mig et luksus-soveliv, der dog har den lille ulempe – det kan være svært for mig at sove andre steder.

Mit næste tilkøb til min… sorry vores seng (skal lige vænne mig til det der) bliver ben-forlængere. Man kan nemlig tilkøbe ben-forlængere til Essential sengen og den er lidt lav, særligt når man har en kæreste på 194 cm, men det var nødvendigt, fordi mit soveværelse er så småt og der er skrå vægge. Men om lidt flytter vi ind i en lejlighed med…. 310 cm. fra gulv til loft… tre-hundrede-ti… vildt ikk?  så vil jeg da nok mene, at sengen sagtens kan bære et par “høje hæle”

Man kender ikke rigtig vigtigheden af at have en god seng, den rigtig madras og den rette pude, før man har prøvet det i en længere periode. Før i tiden vægtede jeg det ikke så højt, jeg ville hellere bruge mine penge på andre ting, ting som jeg kunne vise frem eller tage på, så det der med at bruge mange penge på en seng, som stort set ingen så, kunne være lige meget… Den holdning er naturligvis fra da jeg var meget ung og ikke gik synderligt op i indretning.

Det her er min søns seng, også en Essential (ja jeg ved det godt, vi er Auping-tossede, men altså, når man nu finder noget, der er rigtig godt… så er det det, man investerer i ikk?) Han var også glad for at være hjemme igen, og skønt for os, så sover han dejligt længe, når han sover her.

Det her lille blogindlæg i dag var blot tænkt som et “Hej-med-dig-jeg-er-hjemme-igen-indlæg” og en reminder til dig om, at du skal passe på dig selv og det kan du bl.a. gøre ved at sove godt ♥

Du kan se mange flere af Aupings modeller af senge her

Leave a Comment

Email (will not be published)