Mine 3 yndlings-nyheder fra &Tradition

A N D    T R A D I T I O N
2018

I skrivende stund sidder jeg i et fly på vej til Bali og forbereder blogindlæg til de 2 uger jeg er væk, så jeg kan lade min computer være slukket og holde helt fri. Mens jeg sidder her i flyet, kigger jeg tilbage på en spændende uge med bl.a. et besøg på Stockholm Furniture and Light messe. Jeg besøgte bl.a. &Traditions stand og fik et lille sneak peek på en masse flotte nyheder.

Som altid kunne &Tradition være stolte af en stand, der skilte sig ud på deres helt egen måde.Det univers &Tradition formår at skabe er helt deres eget og det oser af godt stil, klasse og eksklusivitet samtidig med at være fremadsynende. Jeg fik lynhurtigt spottet 3 totalt-favoritter, som jeg godt gad eje og som i den grad vil pryde den smukke nye Frederiksberg-lejlighed….

 

J O U R N E Y
Designet af Signe Hytte

Den smukkeste lampe med det der skulpturelle element som jeg altid sætter så stor pris på. Lampen balancere så fint mellem de bløde, lækre former og skarpe linjer. En stærk maskulin base i sten omfavner og støtter den feminine og runde kugle i glas – som en mand og en kvinde.

Lampen er smuk som bordlampe og kan placeres alle vegne, men som væglampe er den fuldstændig magisk… totalt must have for mit vedkommende

A M O R E
Designet af Space Copenhagen


Inspireret af et stort gennemgribende projekt som må have fyldt stort set hele kalenderen hos Space Copenhagen sidste år, da de fik den store ære at gennemrenovere og redesigne det ikoniske SAS Royal hotel designet af Arne Jacobsen. Måske husker du mine indlæg fra åbningen? Nå men her arbejdede Space Copenhagen meget med spejle, og jeg husker, at de fortalte, at de valgte at udsmykke værelserne med spejle i stedet for kunst, fordi den udsigt man har, når man bor på SAS Royal i hjertet af København fortjener at blive reflekteret, og det har altså også en helt særlig effekt skulle jeg hilse at sige efter at have besøgt en af suiterne på hotellet.

På baggrund af dette har den dygtig designduo designet en række rektangulære spejle med forskellige bredder og jeg er vild med den effekt de giver, når de hænger sammen – så utrolig spændende og dekorativt.

 

L O A F E R
Designet af Space Copenghagen

Hvis vi lige bliver lidt ved mit besøg på SAS Royal hotellet sidste år, så bed jeg nemlig øjeblikkeligt mærke i de smukkeste stole som fyldte i cocktailbaren. Jeg forelskede mig øjeblikkeligt i de bløde elegante stole og frittede naturligvis Signe ( den ene del Space Copenhagen) om hvor vidt de kom i produktion. Jeg fik allerede der at vide, at &Tradition ville lancere dem i år, så det var et dejligt gensyn, da jeg så dem på messen. De er simpelthen bare så “Wow-smukke”.

Leave a Comment

Email (will not be published)