Nye Keramik-darlings spottet på Formland #2

K E R A M I K

I torsdags startede jeg denne lille serie på 2 indlæg, hvor jeg viser ialt 6 favorit keramikere, som jeg spottede på Formland messen i Herning i uge 5. Alle keramikere er forholdsvis nye i gamet og for mig ret interessante. I mit første indlæg var mit fokus på det stramme formsprog, i dette indlæg kigger jeg på det mere håndformede og rustikke udtryk, jeg er nemlig vild med begge typer.

UglyDuckling

Desværre kan jeg ikke fortælle så meget om Ugly Duckling fra Atelier Tina Kami som finder sted i Hamborg. Jeg fik ikke mulighed for at tale med hende og der står ikke rigtig noget om hende på hjemmesiden, men pyt med det, jeg synes at hendes design taler for sig selv. Det hele bærer præg af at være meget håndlavt. Det er ujævnt på den fede måde, og ja med fare for at såre nogen, så kunne det ligne noget man selv lavede, i hvert fald noget af det – men hey, det er faktisk det jeg så godt kan lide. Det er super rustikt og virkelig personligt, jeg er vild med det! Se meget mere på hjemmesiden her

 

Clayform

 

Clayform består af danske Tina Bailey og alle hendes fine keramik designs er håndlavet af hende selv i Danmark. Tina leger med forskellige formsprog som f.eks. den smukke og funktionelle lampe, der er helt stram i udtrykket. Lampen kan vippes og på den måde ændre lysretning. Også de skønne lysestager er stramme i udtrykket, men også bærer præg af at være håndlavede. Det der er så spændende ved Tina er, at hun også laver keramik malerier og det har jeg altså ikke set før. De er dystre i udtrykket, måske lidt uhyggelige, kunne minde mig lidt om Kviums univers og jeg er vild med mystikken. Malerierne monteres på væggen med en kraftig magnet hvilket gør, at de svæver lidt ud fra væggen. Jeg er meget fascineret af de malerier og skal vist have fat i et en dag. Se flere design fra Clayform her

Kodanska

Marie Graff er et af de mest skønne mennesker jeg længe har mødt. Utrolig varm, imødekommende, ydmyg og super passioneret. Vi fik en del skønne snakke og jeg var meget betaget af hendes personlighed. Marie flyttede til Prag med sin lille famile i en længere periode og de boede på Kodanska vej som betyder Købenavnergade, og deraf kommer navnet. Maries koncept er lidt anderledes end de øvrige jeg har præsenteret jer for i disse to indlæg, hun er nemlig ikke keramiker, men har i Prag spottet en masse talentfulde designere, som hun har særligt håndplukket til at repræsentere sit brand. I Kodanskas webshops finder du derfor både både virkelig fine keramik produkter med rustikt udtryk og inden længe også nogle helt fantastisk glasvarer, bl.a. en fantastisk kande/vase som hun blev nomineret en pris for og andre skønne nyheder, så hold øje med Kodanska her

 


 

2 Comment

  1. Dear Malene, thank you so much! I’m very happy that you like my ceramics! Thank you for the wonderful words! Best,Tina

Leave a Comment

Email (will not be published)