INTERIØR-TREND 2018 – “Rug’s that Rocks”

R U G S   that   R O C K S

En af de tendenser jeg tror rigtig meget på det kommende år, og som jeg helt klart vil tage til mig er tæpper med masser af karrakter, mønstre og farver. Vi har set masser af tæpper, særligt Kelim og Marokkanske tæpper de sidste par år, men det er som om, at udtrykket har ændret sig lidt. Tykke kvalitetstæpper med grafiske mønstre i art deco stil og tæpper med masser af blomster som de gamle malerier.

Mossroom designer de smukkeste tæpper, jeg er fuldstændig i knæ af forelskelse og der er ingen tvivl om, at jeg må eje enten det tæppe på billedet herover eller det herunder …

Er de ikke fantastiske? Tæpperne er designet ud fra en stor passion for art deco stilen og det ses tydeligt. De er tykke og i en fantastisk kvalitet, og så er de håndlavet i uld og silke.

Er man til lidt mere ro på når det gælder farve, finder man også farveafdæmpede tæpper hos Mossroom, men stadig i en klar art deco stil, det herover er nu også ret fantastisk. 

Skal det være helt uden for mange dikkedarer kan tæpperne også fås ensfarvet med en smuk kontrastkant. 

Alle tæpperne herover er fra Mossroom i Gentofte, de har også en webshops som du kan besøge her .

 

En anden tæppefabrikant som normalt arbejder med krystal og spejle, men lige har kastet sig ud i tæppeproduktion er Reflections Copenhagen. Jeg har haft lånt deres tæpper til stylingopgaver, og ja dem er jeg altså også ret så vild med.

Tæpper smed grafiske mønstre og voluminøse blomster som giver referencer til ældre malerier. Meget smukke og kunstneriske.

Min favorit fra Reflections Copenhagen er “Wild Horses” som ses herover.”Wild Horses” er der ikke noget grafisk mønster over, det er mere abstrakt, men jeg er vild med spejlingen fra tæppets center.  Jeg elsker den smukke dybe blå farve – total yndlingsfarve, som vil gå perfekt i spænd med min blå veloursofa.

Så nu står jeg og vakler lidt, hvilket skal jeg vælge…?

 

De er jo meget forskellige i udtrykket og jeg finder mig lige forelsket i dem begge… hvilket er du mest til?

 

 

Leave a Comment

Email (will not be published)