INTERIØR Uncategorized

En smuk og dejlig omfavnelse

 


 

I N T R O D U C I N G
LASSEN CHAIR

En stol må gerne være en rar fornemmelse, en rar omfavnelse, og det får man i visse lænestole, og det er så dejligt. Selv føler jeg mig omfavnet på den dejligste måde, når jeg smider mig i min yndlingslænestol. Tænk hvis man kunne få samme følelse i en spisebordsstol? Det tror jeg faktisk, at man kan, det ser i hvert fald sådan ud med den helt nye smukke og cool stol fra by Lassen. ‘Lassen Chair’ ligner nemlig en stol, der giver en god omfavnelse. Selv har jeg ikke prøvet at sidde i den endnu, men det har jeg tænkt mig at teste i næste uge.

Stolen er designet af Magnus Sangild, som er chefdesigner hos by Lassen. Med stor respekt for designarven fra de to brødre Mogens Lassen og Flemming Lassen har han taget lidt fra dem begge, det er nemlig let at genkende Flemmings organiske streg og Mogens stringente formsprog, som er her smeltet sammen i et design, og det er efter min mening løst så smukt. Jeg genkender Flemmings former fra hans design ‘My own Chair’ og den stramme enkle linje samt  materialevalg i stellet giver referencer til Mogens kubusstage

Selv fortæller designeren bag ‘Lassen Chair’

“I naturlig forlængelse af et mangeårigt, indgående kendskab til brødrenes tidligere arbejder, har jeg fortolket deres individuelle formsprog til en enkel, men let afkodelig stol med komfort, æstetik og funktionalitet i højsædet,” 

Stolen kommer her i januar, og hvis den er lige så lækker at sidde i som den ser ud, så skal den være min, faktisk tror jeg, at jeg napper to stk. en til hver bordende i vores nye smukke spisestue. Jeg er fuldstændig vild med den og håber sådan, at den lever op til forventningerne. Stay tuned

 


You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply