DIY: Sådan skaber du elegance i soveværelset på 0,0

D I Y
Soveværelse med et majestætisk look

DIY: Soveværelse med væg malet i to farver, støvet blå forneden og cremehvid for oven. Bag sengen er monteret en liste i en firkant som danner en tom ramme. Listerne er malet samme farve som væggen.

Farverne på væggen er fra Dyrups nye farvekort. Den cremefarvede hedder: Heavy Creme PPG1098-2 og den blå hedder: Cavalry PPG1041-7. Bordet har fået samme farve som den nederste del af væggen for at samle udtrykket perfekt. 

Jeg har givet et soveværelse en hurtig makeover og skabt et elegant, ja nærmest et majestætisk look på ingen tid. Når man ikke har hovedgærde på sin seng, kan sengen hurtigt komme til at se lidt tam og kedelig ud. Et hovedgærde bringer hygge og følelsen af luksus ind i soveværelset, og sengen bliver i det hele taget mere indbydende. Et hurtigt og meget billigt trick kan være at gøre som jeg har gjort på billedet herover.

– og hvad har jeg så gjort? – Det skal jeg fortælle dig herunder, men først får du lige en liste over hvad du skal bruge:

  • Trælister, gerne med lidt profil som disse fra Silvan
  • små skruer
  • let spartelmasse
  • maling
  • malertape

Sådan gør du:

Beslut dig for hvor højt du vil vil lade listen gå op af væggen. Jeg har givet den gas og også malet væggen i to farver, for at skabe en illusion om højere til loftet. Du skal bruge fire lister som du kan få skåret, så de passer perfekt sammen i hjørnerne, det gør Silvan eller et andet byggefirma for dig på stedet.

Mal væggen, enten to-farvet som jeg har gjort eller mal den i en farve. Hvis du vælger at dele væggen op farvemæssigt, så sætter du naturligvis malertape, der hvor den skal dele sig. Forsejl tapen med den lyse maling så kanten bliver helt skarp. Husk at vent til malingen er helt tør før du maler med ny farve og træk malertapen af mens malingen stadig er våd efter sidste omgang maling.

Mal listerne og skru dem fast på væggen. Dæk skruehuller med let-spartel og slib det jævnt med fint sandpapir og mal over med maling.

TIP: Mal gulvpanelerne med, det giver altså en fin helhed.

DIY: Soveværelse med væg malet i to farver, støvet blå forneden og cremehvid for oven. Bag sengen er monteret en liste i en firkant som danner en tom ramme. Listerne er malet samme farve som væggen. Elegant udtryk

Den her lille DIY lavede jeg i forbindelse med mit arbejde hos HØEG+MØLLER for Dyrup – Foto af Inhousefotografi.dk

 


Brug for indretningsrådgivning?

Jeg rykker gerne ud, og rådgiver dig om løsninger til alt fra gennemgribende indretning, indretning af et specifikt rum, opbevaringsmuligheder, farver, belysning eller idéer til løsninger som det du lige har læst om. Læs mere her

3 Comment

  1. Hej,

    Fed D.I.Y. :-)

    Hvilken træliste fra Silvan har du brugt? :-)

    • Hej Chris

      Åhh kan ikke lige huske det men de har et hav at vælge mellem.

      Kh. malene

      • Helt i orden, hvad måler din ramme? :-)

Leave a Comment

Email (will not be published)