Sponsoreret
FOR OS DER ELSKER MAD
♥
Nu er jeg jo altså ikke madblogger, men på trods af dette, har jeg alligevel lavet mad på bloggen for Fiskars. Hvorfor siger jeg ja til en sådan opgave kan du tænke, og det forstår jeg godt, så det vil jeg fortæller dig om her.
Jeg kan faktisk rigtig godt lide at lave mad, sådan rigtig god, sund og rustik mad. Jeg elsker at færdes i mit køkken, hvor jeg har alt inden for rækkevidde, hvor der dufter skønt og hvor jeg samtidig med jeg laver mad, kan sludre med min datter som ofte sidder på køkkenbordet og min søn som sidder ved spisebordet og tegner eller samler lego, nå ja og så vores lille hund Rita som går om mine ben og håber af hele sit hjerte på, der falder en godbid på gulvet.
Min blog handler primært om interiør og indretning. Jeg skriver tit om, hvor meget jeg holder af at dække bord, både de smukke festborde og hverdagsbordet. Jeg dækker nemlig altid bord, både på en helt almindelig mandag morgen og en kedelig onsdag aften. Om vi kun er to eller om alle er hjemme, det er ligegyldigt. Det er naturligvis ikke den helt store borddækning jeg er ude i hver dag, men hyggeligt skal det altså være og jeg vil gerne at vi er samlet et par gange om dagen omkring vores bord. Jeg kan egentlig godt lide, når gyderne og panderne kommer på bordet, og det gør de til hverdag. Derfor gør det bestemt ikke noget, at designet er pænt, det er noget en borddæknings-nørd som jeg går op i.
Udover at være pæn at stille på bordet skal gryder og pander naturligvis også være funktionelle, have en høj kvalitet og være lækre at arbejde med. Før i tiden købte jeg billige gryder og pander, det var ikke her jeg gad at lægge mine penge – se det har så til gengæld været et dagligt irritationsmoment for mig. Jeg har i årevis brugt stegepander som man dårligt kunne lave et pænt spejlæg på, fordi det sætter sig fast og ender med at ligne noget, der er blevet kørt over af en gaffeltruck. Det handler nemlig ikke altid om at tilføje nok fedtstof, hvis panden ikke har en okay kvalitet, så kan det være lige meget, og desuden vil jeg altså også fortrække så lidt fedtstof som muligt.
Det sjove er, at når man går fra et dårligt redskab over til et godt redskab i høj kvalitet som jeg netop har gjort med Rotisser-serien fra Fiskars, ja så råber man altså et sagte hurra, og får lyst til at slå sig selv lidt i hovedet over, at man ikke for flere år siden valgte at investere i en ordentlig kvalitet, for hold nu op hvor er forskellen stor.
Jeg har testet Rotisser stegefad fra Fiskars og det har jeg gjort med den største fornøjelse. Jeg har lavet pæne spejlæg som overhovedet ikke sad fast og så har jeg glædet mig over stegefadets høje kant, som gør det muligt bl.a. at lave gryderetter.
Rotisser er robust, og jeg er særligt glad for stegefadet fordi det har et håndtag i hver side, jeg er nemlig noget at en vat-arm og det er meget nemmere at tage fat med begge hænder end at balancere en stegepande fra komfur til bord med kun en hånd.
Den luksuiøse serie fra Fiskars kombinerer de nyeste teknologier indenfor induktion med materialer af højeste kvalitet og så er Rotisser altså prisbelønnet for dens design. Man kan bruge Rotisser på alle overflader, både induktion ( det har jeg), gas, traditionelle kogeplader og keramisk komfur. Rotisser serien har to store plusser mere som jeg gerne vil fremhæve – den kan nemlig gå i opvaskeren og i ovnen (max. 230 grader)
Pander og sauterpanden har Optiheat-teknologi, der automatik slår fra ved 230 grader på induktion – og dermed forhindrer panden i at overophede. Dette sikrer en optimal stegetemperatur, samtidig med at stegepandens levetid forlænges i forhold til almindelige stegepander.
Apropos …
… ja jeg kommer lige med et lille apropos til det der med at have redskaber af god kvalitet. Jeg bliver nødt til lige at slutte af med endnu en anbefaling, for jeg fik nemlig et par Fiskars knive med til min madlavning. Når det gælder knive har jeg altså også været alt for dårlig til at gå efter kvalitet og bruge de penge der skal til, hvilket jeg lynhurtigt indså, da brugte NORR kniven fra Fiskars. Faktisk går jeg lige nu rundt med plaster på min ene finger, og jeg skylder skylden på for mange års dårlig erfaring med sløve knive. Jeg er vant til at skulle lægge mange kræfter i og det behøver man jo slet ikke med en kniv af så høj kvali…. Av av.
NORR kniv fra Fiskars – også ret så pæn i designet ikk?
Bon Appétit
♥
No Comments