Jeg gør mig disse dage en masse tanker omkring vores nye hjem. Når man flytter er det som om, at muligheden for at starte forfra med en helt ny stil, er mere håndgribelig. Jeg beholder de fleste af mine møbler, men en ting jeg med sikkerhed ved skal udskiftes, er spisebordet og spisebordsstole.
Jeg drømmer om, at vi får et stort og dejligt køkkenalrum, a la det jeg har nu og som jeg holder så meget af. Men en spisestue kan også gøre det. Jeg er vild med de farver der er fremme lige nu og har lyst til at skabe en lækker farvepalet i vores spiserum, men altså jeg er også vild med det helt milde, naturlige og skandinaviske look. Vi skal helt sikkert have et nyt spisebord og stole, så…. what to do? Her er to drømmescenarier, og jeg kan virkelig ikke vælge! Hvad synes du?
Soft Nature
Jeg er vild med Skageraks ‘HVEN’ serie. Det smukke bord med det bløde udtryk og de smukke stole som man sidder utrolig godt i. Man kunne vælge alle stole i træ eller man kunne kombinere med lysegrå (fås også i blå) og så evt. den fine bænk i samme serie. Et blødt og sanseligt udtryk som tiltaler mig meget. Møblerne er fra Skagerak og den fine illustration ‘ALIRIO’ er af Nicoline A. Milton, som kan købes hos Theposterclub.com
–
Colorful
Men men men, jeg er jo også vild med alle de lækre farver og Ferm Livings borde ‘MINGLE’ har jeg skævet sultent til siden de blev lanceret. Her kan man selv vælge bordplade i en masse smukke farver. Bordbene kan også vælges i forskellige farver, så man sammensætter simpelthen sin egen farvekombination. Bordpladen er beklædt med en slidstærk mat linoleum og stellet er i lakeret metal. Omkring bordet ville jeg vælge Ferm Livings ‘Herman Chair’ i forskellige farver som komplimenterer bordpladen. Væggene skulle males i en lækker mørk farve og et par farverige kunstværker skulle pryde væggen. Alt på moodboardet her er fra Ferm Living
Hvad ville du vælge?
◊
No Comments