Sunday Cravings

Jeg har sådan lyst til at gå ud og bruge en masse penge, trøste mig selv lidt ovenpå flere dages regnskyld og tristheden over, at min sommerferie er slut, og den har bare været helt igennem perfekt. Såååå jeg sidder og surfer på nettet og lader mig friste og forføre… Jeg er ramt af Søndags craving og det kløer i fingrene…

 



Sunday Cravings

— Moodboard —



Øverst fra venstre: Smuk kunstprint i de farver jeg er mest vild med pt. Printet hedder “Trinity” og er af Berit Mogensen Lopez, set hos Stilleben.dk

Adidas Originals… jeg bliver aldrig træt af den model, sassy classy! Den her er så flot, med kernelæder-detaljen bagtil. Set hos Storm

Jeg har en svaghed for sæbe, særligt når de kommer i en lækker indpakning. Frama har designet ‘APOTHECARY’ en smuk flakon i italiensk glas med en lækker mild håndsæbe, der dufter af sandeltræ, cedertræ, og ylang ylang (og nej… jeg aner heller ikke hvad Ylang Ylang er, men jeg er forført alligevel ;-) Kan købes hos Youheshe.com

Anders Arhøj er keramiker under navnet ARHØJ. Jeg er vild med hans keramik, det er vi mange der er. Det er både formgivningen, legen med farverne og arbejdet med glasuren, der gør hans keramik så gude-lækkert. Jeg har lige nu et crush på hans skåle, som går under navnet ‘Summer bowls’, er de ikke lækre? Han har også lavet en højere model, som egner sig godt til suppe og grød, den hedder ‘Winter bowl’ og den er mindst lige så lækker. Besøg Arhøj her

‘Haniel’ er navnet på et helt nyt smykkebrand, og det er også navnet på min svigerinde… det er faktisk min svigerinde, der står bag, og jeg er SÅ stolt af hende. Jeg er vild med hendes smykker, hun er virkelig dygtig til at balancere mellem det rå og elegante, og det er det, der gør, at jeg er så vild med hendes design. Jeg drømmer om denne kæde, den er så utrolig smuk! Besøg endelig Haniels site her

All The Way to Paris har designet en serie sengetøj for Skagerak, og jeg kan garanterer dig, at det er lige så blødt som en barnenumse… og det kan jeg stå inde for. Designet er delikat i farverne og så fint med et drys af prikker, som ser ud som om, de helt tilfældigt er drysset ud på dynen. Meget meget fint og lækkert og 100% økologisk bomuld. Kan købes hos Skagerak

Jeg har været omkring ‘Plamen’ stagen før, men jeg kan ikke stå for den. Jeg er vild med muligheden for leg og også det funktionelle aspekt. Stagen kan nemlig uden lys bruges som fin skulptur, og med lys kan hætten bruges som lyseslukker. Plamen kan købes hos Stilleben



God søndag…. del gerne i kommentarfeltet hvis du har nogle Sunday cravings jeg skal se, det vil jeg gerne

Sunday Cravings
Artikel
Sunday Cravings
Beskrivelse
Jeg har sådan lyst til at gå ud og bruge en masse penge, trøste mig selv lidt ovenpå flere dages regnskyld og tristheden over, at min sommerferie er
Forfatter
Boligcious

Leave a Comment

Email (will not be published)