Produkt og design (Interior design) RUM OG INDRETNING

Skab personlige rum

Når jeg er ude og lave indretningsrådgivning, får jeg stort set altid ønsket om at få mere hygge og personlighed ind i hjemmet. Der skal ikke så meget til. Nå det så er sagt, så er der er en fin balance, der er vigtig, så man ikke kommer til at gå for voldsomt til værks. Et hjem med masser af familiebilleder på væggene, masser af børnetegninger, hjemmelavede keramik-kreationer, arvestykker og loppefund kan hurtigt godt blive “tungt” og give følelsen af at få lige lovlig meget på opleveren på en gang.

Keep it simple… Vælg et par spots som er dedikeret til de der personlige items og miks dem med lidt nyt. Det kunne være en sjov hjemmelavet keramik dims sammensat i et stilleben med en fin “ny” lysestage og en vase med en smuk buket. Har du meget dims – altså hjemmalavede kreationer fra børnene, arvestykker og loppefund, så behøver det hele jo ikke at stå fremme 😉 Du kan gemme noget af det af vejen og i stedet bruge dine nye dedikerede spots til at udskifte dine personlige ting med en gang i mellem. I stedet for familieportrætter alle vegne, så saml dem et sted og lav en lille billedvæg. Hvis du kan, så prøv evt. at holde dem i sort/hvid fotos og gerne i ens rammer og størrelser.

Der er altså også mange der har det omvendte problem… De har masser af nyt, og har svært ved at få det til at hygge og virke personligt. Her gælder det om at gøre sig nogle unikke fund hos keramikere, på loppemarkeder eller butikker som f.eks. Stilleben og Artillieriet.

Keramik, vintagetæpper, en rund blød velour puf, kunstprint m.m. kan give dig både hygge og personlighed. Her kommer et par forslag

Tekanden har en skøn form og en lækker chokoladebrun farve. Formgivet af japanske Claska, set her

Et kunstprint af den her type, synes jeg giver personlighed og noget nyt, som ikke virker nyt… forstår du hvor jeg vil hen? Printet ‘Static’ af Garmi kan købes hos The Poster Club

Vi kan godt vende os til, at vi skal til at bruge lange gardiner igen, og de må gerne være i velour eller hør! Når det gælder hør må de gerne krølle lidt, og det giver faktisk følelsen af hygge og hjemmelighed. Gardinerne er fundet i min yndlings webshop Artilleriet.se

Gulvtæpper er gode til at skabe hygge og kan være en flot dekoration. Kelimtæppe fra Artilleriet

Et miks af skønne kopper fra forskellige keramikere kaster i den grad personlighed af sig. Brug dem også som tandkrus, vaser, make-up-pensler eller på skrivebordet til blyanter. Kop af Lena Pedersen fra Stilleben

Buttet lille vase af Lena Pedersen, set hos Stilleben.dk

En rund stor blø puf i velour. Puffen er et multifunktionelt møbel og med sin runde form skaber den blødhed blandt stramme linjer. Udover en hvileplads til trætte ben, er puffen genial som ekstra siddeplads, tumlemøbel eller som sofabord/sidebord med en bakke placeret ovenpå. Denne fås i mange farver lige her

Skab personlige rum
Artikel
Skab personlige rum
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply