Det er fredag, så lad os da danse! Jeg har en date med en lille fyr på 120 cm, med rødt krøllet hår og smilehuller så dybe, at jeg får lyst til at hoppe ind i dem. Jeg har ikke set ham i 7 dage og ærlig talt så trænger jeg i den grad til de tre K’er: Kys, kram og kærlighed. Ham og jeg skal danse i dag, andre skal i byen og danse og nogle sidder med bag skærmen og ser Vild med dans.
Dette smukke værk byder også op til dans. En smuk, ung kvinde i gang med noget af en forføringsdans. Det må være enhver mand i den alders drøm, eller? Han ser mig noget angst ud, han er nok nervøs for, om han kan præstere 🙂
Det er den fantastiske fotograf/kunstner Alexia Sinclair, der på dramatisk vis illustrerer intense og smukke øjeblikke på teatret. ‘Théatre’ er en smuk og levende kollektion, du kan se hele serien her
No Comments