I sensommeren så jeg ude foran mit lokale supermarked et virkelig smukt oliventræ. Ikke bare sådan en lille pind af et træ, men en opstammet oliven med kraftig stamme og fyldig krone. Jeg blev faktisk lidt forelsket i det træ, og jeg flirtede dagligt med tanken om et større træ i min stue. Jeg vendte tilbage nogle dage efter, jeg var moden – det træ skulle med mig hjem. Det kom det ikke, det kostede nemlig næsten 3000 kr. -og siden jeg ikke ligefrem har de bedste erfaringer med at holde liv i oliventræer ret længe af gangen – (det gælder desværre de fleste plante) – opgav jeg tanken.
Jeg har haft svært ved at slippe tanken om et træ i min stue, jeg vil rigtig godt. Jeg kunne jo sætte et helt alarmberedskab op via min mobil, så jeg huskede at vande det – jeg ku’ godt passe det ind mellem hundefodring, børnefodring, hundeluftning, blogging, styling, osv…. ku’ jeg ikk?
I dag stødte jeg på det her billede hos Bo Bedre i Norge – Diskussionen: “Skal – Skal Ikke” er slut. Jeg SKAL have et træ! – Jeg kan godt klare det…