X

Søg på bloggen

“STILL LIFE” – CECILIE MANZ

Indlægget er en del af et samarbejde med Georg Jensen Damask, som jeg nyder at være en del af. Jeg har et stort hjerte for den her slags gamle traditionsrige danske firmaer, og elsker, at jeg må være først, når det gælder at breake nyhederne til dig som en af de første – Føl du dig bare heldig, det gør jeg ♥


  ”Design er rekvisitter, der skal hjælpe dig. Gøre dit liv lettere og smukkere – de skal ikke råbe til dig”
-Cecilie Manz


Jeg elsker Georg Jensen Damask. Jeg elsker dem for deres smukke laaaaange historie, for deres kvalitet og ærekærhed til et smukt gammelt håndværk. Jeg elsker deres kompromisløshed og deres drive. Georg Jensen Damask overrasker konstant med nye design, nye samarbejder og sjove og nostalgiske projekter som “En dug for en dug” – disse initiativer lønner sig, for firmaet er for alvor også begyndt at rykke i den yngre generation, og det er så sejt!
Damask værner om deres arv med stor respekt, men har også styrken til at fastholde deres DNA og indtage fremtiden som førende for deres fag.

 

“STIL LIFE” – Seneste nyhed fra Georg Jensen Damask. En smuk dug, designet af Cecilie Manz. En klassisk og minimalistisk dug, som henvender sig til ALLE. Unge, gamle, ham og hende. Nøj den er fin!

Cecilie Manz er en af vores tids dygtigste designere. Den anerkendte designer har vundet et hav af priser i ind- og udland, og har sat stort præg på dansk design. Hun er kendt for sin stærke æstetiske sans, som er den røde tråd i alt hvad hun laver. Jeg personligt er stor fan af Cecilie Manz.

Cecilie er perfektionistisk, hun stiller store krav til funktionalitet, og mener, at den går hånd i hånd med æstetikken i hendes design. Jeg synes Georg Jensen Damask har begået et excellent choice, da de inviterede Manz til at designe en kollektion for dem.


”Jeg har altid været glad for tekstiler – bomuld, uld, hør, og så har jeg altid samlet på viskestykker. Georg Jensen Damask er en kronjuvel, der ligger i Kolding. Det er sindssygt spændende at blive indlemmet i fagligheden omkring vævning, der er et traditionelt håndværk – det er en inspiration i sig selv”
-Cecilie Manz


 

Der skal ro på bordet

Cecilie Manz varemærke er at skabe roligt og enkelt design – Udtrykket er afdæmpet og det er gælder naturligvis også STILL LIFE dugen (navnet på dugen siger nærmest alt). Hun har skabt et geometrisk mønster med rum af lodrette og vandrette linjer, der gentager sig selv. Farvevalget var vigtigt for Cecilie. Hun ville gerne afvige fra den klassiske hvide dug, fordi hun ønsker, at den skal være mere tilgængelig. Dugen skal kunne bruges til hverdag og fest, og det er grunden til at farvevalget er faldet på de smukke støvede nuancer.


”Et af de vigtigste møbler i hjemmet er bordet. Det er her, man samles for at spise, arbejde, lege, bygge hule, lave lektier. At få lov til at lægge et stykke tekstil på det, det er dejligt – det er topmålet. En dug skal ikke larme for meget. Det drejer sig jo om det liv, der foregår omkring bordet. Det er det, der er det essentielle”
 Cecilie Manz


STILL LIFE-duge forhandles i Georg Jensen Damask profilbutikker landet over og på damask.dk fra uge 6, og til priser fra 1.240 kr. i størrelsen 140 x 200 cm. Se mere smukt design fra Georg Jensen Damask her


Indlægget er en del af et samarbejde med Georg Jensen Damask, som jeg nyder at være en del af. Jeg har et stort hjerte for den her slags gamle traditionsrige danske firmaer, og elsker at jeg må være først, når det gælder at breake nyhederne til dig som en af de første – Føl du dig bare heldig ♥

Artikel
“STILL LIFE” – CECILIE MANZ
Beskrivelse
Indlægget er en del af et samarbejde med Georg Jensen Damask, som jeg nyder at være en del af. Jeg har et stort hjerte for den her slags
Forfatter
Boligcious
Malene Marie Møller:
Relateret indlæg