Tobias Jacobsen fortæller om "Jacobsen Kollektionen"

Posted on august 11, 2015

“JACOBSEN KOLLEKTIONEN”
TOBIAS OG ARNE JACOBSEN for GEORG JENSEN DAMASK

Georg Jensen Damask har netop lanceret en ny kollektion, smukt designet af Arne Jacobsen og Tobias Jacobsen, Arnes barnebarn.
Tobias er 50 år, far til 3 piger og bosat i nordsjælland. Han er uddannet guldsmed og senere designer. I dag arbejder han som selvstændig interiør- og møbeldesigner fra hans tegnestue på 5. sal i Vega på Vesterbro. Tobias bruger meget tid på at værne om, udvikle og brande sin farfars design.

For første gang nogensinde kommer Tobias’ design til at optræde side om side med hans farfars og det er med en vis ærefrygt, men også med en stor stolthed.

Jeg fik en hyggelig snak med Tobias om det at kaste sig ud på ukendt grund – Tobias har aldrig arbejdet med tekstil før, og det var nyt for ham at lade sig inspirere af mønstre i stedet for former og linjer, som han er vant til. Snakken gik og vi nåede at runde Arne Jacobsen, arkitektur, Missoni badedragter, ternede frokostduge, en flugt i robåd over Øresund og meget mere.

INTERVIEW:
TOBIAS JACOBSEN

Prøv at fortæl om, hvordan det foregår når Arne Jacobsens ubrugte skitser pludselig bliver omsat til nyt design – Kontakter du f.eks. Georg Jensen Damask, og fortæller, at du har nye tegninger, eller kontakter de dig?

“For mange år siden fandt jeg en kasse med farfars vævede og trykte tekstiler, samt nogle tegninger på min mors loft – det er altså mange år siden det her. Jeg kørte ud til GJD ( Georg Jensen Damask) og spurgte om de ikke kunne være interesserede i dem – og det var de, og en del blev produceret” fortæller Tobias
“Så kontaktede de mig igen sidste år, og sagde: “du kom engang med en kasse, skal vi ikke lige se den igen” – Jeg tog forbi dem med kassen – nu lidt mere slidt og bulet, og de fik lov til at låne den. De udvalgte et par mønstre “MOSAIC” og “GRID”, som er en del af den nye GJD kollektion. Derefter spurgte de, om jeg også ville tegne et mønster for dem”

“Jeg har jo aldrig prøvet at tegne mønstre før – mønstre er jo sådan noget pige-noget” Fortæller han med et glimt i øjet.
“Jeg er ikke vant til at blive inspireret af mønstre, og pludselig skulle jeg til at kigge på alle de mønstrer, der var omkring mig” Jeg vidste heller ikke noget om vævninger, alt det som GJD står for, så jeg begyndte at spørge ind til, hvad de kunne med væv og fibre, og alt det de er så dygtige til”

Tobias Jacobsen fortæller om "Jacobsen Kollektionen"

Arne Jacobsen dug

-og så tegnede du et mønster?

“Nej, ikke lige med det samme. Jeg gik rundt, og ledte efter mønstre i rigtig lang tid, indtil den der deadline åndede mig i nakken. Jeg havde ingen idé om, hvad jeg skulle tegne. Jeg sad på min tegnestue på 5. sal i Vega, på Vesterbro, og kiggede ud af vinduet. Jeg kiggede lige ud på et sort tegltag og de forskellige mursten på bygningerne overfor, og så tænkte jeg: det er jo et mønster. Derefter begyndte jeg at arbejde med de mønstre der er i arkitekturen” forklarer Tobias.

-så endte det jo med, at det igen var arkitekturen, som var din inspirationskilde, bare set med andre øjne?

“Ja det gjorde det. Da jeg for mange år siden arbejdede som guldsmed og hver gang, jeg lavede et smykke, var det et stykke arkitektur. f.eks. tårnene i Sienna eller Sidney Operaen, der har altid været en stærk tiltrækning af arkitektturen. -Det er nok der linket til min farfar ligger – Jeg bruger arkitekturen i mit design og formgivning. – Så derfor hedder mit design til GJD BRICK – længere er den ikke” – Jeg tegnede løs og brød linjerne, for den skulle jo selvfølglig ikke ligne en mursten, det ville være for let, og til sidst kom jeg frem til mit mønster. Jeg kan godt lide tern, jeg elsker franske og italienske fortorvsrestauranter med rødternede duge. Det symboliserer simpelthen hygge, god vin og alt muligt – så jeg ville gerne lave noget, der var ternet uden, at det var ternet”

BRICK – Designet af Tobias Jacobsen

Hvor mange tanker gjorde du dig om vævninger, der er jo flere lag og en struktur i damask vævninger, som gør, at en tegning ikke bare kan overføres direkte. Var du bevidst om det i din tegneprocess?

“Ja det er jo så det – fordi tern er jo meget nemt, det er jo bare nogle streger. En mur som jeg blev inspireret af, er jo ikke bare nogle streger, den har mange nuancer, der er mørtlen mellem stenene, som er ujævn og ligger dybere end stenen, så der sker noget 3 dimensionelt i overfladen på en bygning. Jeg kunne jo godt se, at den effekt kan man skabe med væven ved at vende tråden på en speciel måde. Jeg spurgte derfor indtil, hvordan man kunne få en 3 dimensionel effekt ind i mit design, så det ikke bare blev flad grafik, men havde noget dybe, og det er jo lige nøjagtig det GJD kan. På den måde arbejdede vi meget tæt sammen omkring de ting. Jeg tegnede mit mønster, og fortalte GJD hvilken effekt jeg gerne vil skabe, -en effekt som man ikke kan tegne i hånden, fordi det handler om flere 1000 dele millimeters forskydninger i vævningen – og sådan foregik det, et meget fint og tæt samarbejde.

BRICK

Hvad synes du så om at arbejde med tekstiler? Kunne du forestille dig at gøre det igen?

“Jeg synes, at det var rigtig spændende. Jeg plejer jo at fokusere på former, jeg er formgiver og leder altid efter former som jeg kan bruge til noget. Når jeg designer f.eks. et parkeringsur, skal jeg finde en form, som kan være fantastisk til det. Derfor er mit øje altid fokuseret på at lede efter former, både i naturen og i arkitekturen. Det var en udfordring men også rigtig fedt at skulle kigge på mønstre i stedet.”
“Jeg har lige været i Marrakech og selve gadebilledet er jo helt fantastisk. Gaderne i bydelen er jo dækket af tag lavet af bambus for at skygge. Solen får lov at skinne igennem og andre steder efterlader den en sort skygge. Solen er jo vanvittig heftig, så kontrasterne efterlader et vildt mønster. Mændene i gaderne er klædt i kjortler, som typisk er stribet i sort og hvid. Striberne ligger vertikalt og skyggerne på vejen er horisontale, så du går faktisk rundt i et mønster som er 3 dimensionelt, det var jo helt vildt. Det er sådan noget jeg jo ser nu efter, at jeg er blevet interesseret i mønstre.

Og gør du så stadig det – altså kigge på mønstre?

“Jaaaa altså jeg kigger en del på de der Missoni badedragter lige nu” griner Tobias. – “Og jeg kan se at Missoni faktisk har en revival lige nu, det er jo et smukt og et meget meget stærkt brand og udtryk. Men ja, jeg bruger det med at kigge på mønstre stadig. Jeg er ved at designe en stol i Japan, hvor jeg gerne vil bruge et mønstret stof, så det er jo fedt, at der i mit arbejde pludselig åbner sig en verden, som ikke har interesseret mig før. Jeg har kun interesseret mig for min farfars mønstre, og kunne jo godt se, at de var flotte og de sælger jo ret godt, men det tror jeg ikke har så meget med navnet at gøre, for de fleste køber en dug fordi den er flot, og ikke fordi det er Arne Jacobsen, der har designet den”

MOSAIC – Designet af Arne Jacobsen

Under designprocessen af BRICK, havde du så for øje, at det skulle passe sammen med AJ’s mønstre? De passer jo smukt sammen.

“Nej det havde jeg ikke, sådan kan jeg slet ikke arbejde. Mange af de ting jeg laver, hvis man ser mine dørgreb, de stole jeg har designet osv. så vil de fleste sige, at de godt kan se, at jeg er Arne Jacobsens barnebarn. Og det er ikke noget jeg gør med vilje, men jeg gør heller ikke alt muligt for hindre det. Det ligger i min opvækst det er hele min rygsæk, alt andet ville være mærkeligt. Jeg er vokset op med hans bestik, hans møbler og hans farver. Det ligger dybt i mig, det kan jeg ikke løbe fra, og det skal jeg heller ikke.

Arne Jacobsen damask dug

Var det en svær opgave for dig at designe BRICK?

Ja den er jo svær, fordi det er første gang, jeg laver noget som skal sidestilles med min farfar og så for samme firma. Jeg arbejder jo ikke for de samme firmaer, som laver min farfars design, af mange grunde, dels med vilje, men også fordi den historie måske ikke så vigtig endnu for firmaer at komme ud med. Hvis jeg lavede en stol for Fritz Hansen, det ville på en eller anden måde i arkitektverden ikke være en så fed en historie, som det her måske er. Så når mit design pludselig skal hænge ved siden af min farfar, så får jeg deja-vu tilbage til dengang for 30 år siden, hvor jeg startede som smykke-formgiver. Da troede jeg, at jeg lavede noget, som ikke havde en skid med min farfar at gøre og så pludselig sidder jeg her som 50 årig og skal lave noget, som skal hænge ved siden af min farfar. Min farfars ting er sublime hans design er perfekt …

-Er det ikke angstprovokerende for dig?
“Jo det er det lidt, men nu er jo en gammel hankat, så jeg går ikke ned over det, jeg bliver tændt i stedet for, og jeg vil gerne og vidste godt, at det er noget der kræver lidt mere af mig, end når jeg har min egen frihed. Det er klart, at det er nervepirrende, farfar er en verdenskendt designer, det er ikke kun mit øjne, der ser på det, der er mange øjne der kigger.

Er du bange for, at de sammeligner jer?

“Jamen det gør de jo, det er jo klart, men altså jeg skal jo ikke hamle op med Arne Jacobsen, jeg skal skabe min egen historie.

MOSAIC håndklæde – Designet af Arne Jacobsen

De fleste af os kender typisk Arne Jacobsen for hans møbler og arkitektur. Ved du, hvordan han begyndte at interesserer sig for mønstre?

“Ja, hvorfor begyndte han pludselig at beskæftige sig med mønstre – det var jo sådan set ikke noget han brugte andet i sin arkitektur. Altså man kan jo sige, at SAS hotellet i Københaven, jo er en stor væg af et mønster, og når vinduerne er åbne dannes der et helt nyt mønster, og det er jo fantastisk. Det blev også kaldt for hulkortet i gamle dage, efter de der stempelkort arbejderne stemplede ind og ud med på deres arbejdspladser, fordi det ligner det jo.
Under krigen var farfar nødt til at flygte. Han flygtede sammen med Poul Henningsen og deres to nye koner til Sverige i en robåd – faktisk en ret heftig tur over sundet. Farfar måtte flygte fordi han var jøde og Poul Henningsen skrev viser som var politisk kristiske overfor stormagten. Det var i 1943 mener jeg. De kommer til Sverige, og på daværende tidspunkt var Alvar Aalto i gang med et stort projekt, jeg tror han var ved at lave en banegård. Han tager sig af Arne og Poul til at starte med. Arne Jacobsen boede i Sverige i nogle år med sin kone, som var tekstildesigner fra Danmarks Kunsthåndværker skole. Han måtte ikke virke som arkitekt i Sverige, jeg ved ikke hvorfor. Så begyndte han at lave tekstiler i stedet for, til alle mulige svenske firmaer bl.a. Borås Tapeter. Arne var jo en formidabel maler – akvarel-maler. Han kunne virkelig tegne og male – han har lavet mange mønstre, jeg tror han har lavet over 200 mønstre. Det levede han godt af i Sverige i den periode.

Hvordan beskæftiger du dig med Arne Jacobsen i dag?

Jeg bruger jo over halvdelen af min tid på at fortælle om min farfar. Jeg rejser verden rundt for at brande ham og sætter ting i gang alle mulige steder som han har designet. Du kan tro jeg kæmper en kamp for at hans navn skal leve videre i mange generationer.

Jeg er blevet meget brand interesseret, for det er virkelig vigtigt for mig, at få de næste generationer til at huske ham. At få de 18 årige til at interesserer sig for Arne Jacobsens design og gå ud og købe det, når de bliver 25 år, det er lidt af en opgave for mig synes jeg. Det er hans navn, der skal brandes, ikke kun hans produkt, hans produkt er jo så mange gange stærkere end hans navn. Tag Ægget f.eks. hvis du viser det til en amerikaner så vil de kende det, men hvis du skriver hans navn for dem, genkender de det nok ikke allesammen.