Vi ELKSER instagram, her kan vi få lov til at trækker jer endnu længere ind i vores univers, uden følelsen af, at vi spammer jer. Det er det fede ved instagram! Nogle dage kommer der måske kun et billede, men de fleste dage poster vi 2-6 billeder fra vores hverdag, hjemme fra os selv, billeder fra de pressearrangementer vi deltager i. Vi tager jer med ‘behind the scenes’ når vi indretter og skyder fotos til diverse indlæg og artikler.
Vi bruger meget tid på at lave lækre billeder, fortælle en god historie gennem linsen og bringe jer designnyheder så snart de kommer ud.
Jeg har samlet en masse billeder fra vores instagram i oktober og knyttet en kommentar til dem hver. Følger du os på instagram? Hvis ikke så kan du, hvis du har lyst gøre det her

Nogen havde taget kage med til kontorfællesskabet. Tak Helle, den var herlig. Vi fik mange likes på billedet her, men ingen studsede over en ret sjælden ting her på bordet…. Kan du se hvad det er jeg tænker på?

Dygtige Anitta Behrendt og Pia Olsen besøgte mig på mit kontor. Her bliver jeg fotograferet til Hendes Verden og giver mit bud på to skønne DIY julegaver. Bemærk venligst at jeg har pyntet op til jul.

Brunch på en søndag – lækker yoghurt med Mynthe blade, hakkede pistachenødder og Acaciehonning – kan virkelig anbefales.

Jooo.. der er dækket op til brunch-gæster – så fornemt ser weekendens morgenborde dog ikke ud hos mig (meeeen tæt på)

Jeg interviewer og besøger tit kunstnere i forbindelse med mit arbejde på bloggen. Denne gang interviewede jeg Maria Torp til en artikel, jeg skriver for Mad & Bolig. Den dag gik det dog sådan, at jeg kom lidt fattigere på penge – men meget rigere på kunst. Det er et vildt billede ikk? er du klar over at det er malet? det er sandt!

Vi deltog naturligvis i Dansk Nødhjælps Instaevent i forbindelse med World Foodday. Eventen gik under hashtagget SlutSult og Emptyplate. Her skulle man sætte fokus på de mennesker verden over, som sulter ved at uploade et billede af en tom tallerken. Dette er vores bud.

Vi holdt efterårsferie i sommerhus i Gilleleje – her testede vi mange kreative projekter fra den nye bog Tag Naturen Med Hjem. På dette billeder gør vi klar til at teste en kage – det er altid sjovt at teste kage, og denne var fantastisk!

På stranden samlede vi sten som vi tegnede på. Jeg lavede dette lille sovende pindsvinebarn til min lille dreng – han passede meget nænsomt på den.

Vi fløj til Aalborg for at besøge Bent Hansen og se de smukke nyheder. Dette nye koncept hedder Layer It og er designet af Anne Boysen. Vi er vilde med de smukke fleksible sengegavle.

En stille stund med den nye smukke bog Tag Naturen med hjem – ahhh det der efterårsferie, det kan vi godt lide!

Jeg fik naturligvis besøgt de lokale loppe-haller i Gilleleje. Disse herligheder fik jeg med mig hjem.

En lørdag i oktober tilbragte jer på Hotel Avenue i København – her var jeg inviteret på Afternoon Tea og disse smukke herlige kager.

I forbindelse med lanceringen af Lyngbyvasen i krystalglas fra Hilfling, var vi inviteret på blomsterbindingskursus hos den dygtige Bo Büll. Dette er min buket!

Det er lidt snyd det her – det er nemlig et billede fra 28. sept. og fandt sted da vi stylede billeder til Boligcious Lookbook. Min datter fik sneget sig med på det ene, og jeg synes det er så smukt!


No Comments