Blog TAKE OVER Uncategorized

En dag som stylist for By Lassen

Hun har over 21.000 følgere på instagram – hun er indretningsentusiast – hun er vinderen af den store stylistkonkurrence By Lassen afholdt for nylig på instagram. I dag gæsteblogger hun på Boligcious. Vi har glædet os til at give Pernille a.k.a. Krea_Pernille ordet….

Indlæg af Pernille Riis Frederiksen / @Krea_Pernille på instagram.

En dag som stylist for By Lassen

I juni måned satte By Lassen en super fin konkurrence i gang på instagram. Præmien var anderledes og meget interessant – den skilte sig ud fra de konkurrencer man typiske finder på instagram.

By Lassens konkurrence gik ud på, at man skulle style et eller flere By Lassen produkter og dele billedet på instagram med tagget #ByLassenstylist2014. Konkurrencen løb over cirka 3 uger.

Præmien var en dag som stylist hos By Lassen, hvor der b.la skulle skydes billeder til AW2014 kataloget.

Jeg var top frisk på konkurrencen, dels fordi jeg elsker at tage billeder, men også fordi min Kubus samling gav anledning til en masse sjove og forskellige billeder, og så var præmien jo bare var SÅ MEGET mig.

Jeg gik straks i gang med at skyde løs, og deltog den første dag med 3 forskellige billeder. Jeg gik højt op i opgaven, og forberedte mig grundigt på hver en styling – tænkte faktisk konstant på den konkurrence.

En dag som stylist for By Lassen

”Less is no longer more”

Jeg gik ”all in” og brugte alle mine ideer – mit motto blev ”Less is no longer more”. -Det var jeg nødt til, for jeg vidste, at det kunne gå hen og tage overhånd for mig:-). Mine instagramfølgere fik i denne periode et indblik i, hvor målrettet jeg er, når der er noget jeg virkelig brænder for. Jeg overvejede om de ville blive trætte af denne side af mig, en side jeg ofte selv har kæmpe imod. Jeg KAN ikke gå på kompromis, jeg er perfektionist og min målrettethed kan være ekstrem, men, det er en stor del af mig, og jeg valgte at lade det få frit løb.
Jeg var overrasket over hvor godt mine følgere tog imod min deltagelse i konkurrencen, jeg fik stor opbakning, og modtog dagligt beskeder med søde, rosende og rørende ord, de varmede!

Jeg fik ret, det tog bestemt overhånd. Jeg deltog dagligt med nye billeder alle 3 uger! Hvis ikke jeg lagde billeder op, skrev folk ivrigt og efterspurgte, hvor dagens By Lassen billede blev af. Det var vildt sjovt.

Det blev til ialt 36 billeder – SEKSOGTREDIVE bud på, hvordan en kubusstage eller bowle kan styles.

En dag som stylist for By Lassen

Ventetiden

Jeg forventede bestemt ikke at vinde, men sommerfuglene meldte alligevel sin ankomst den aften, hvor det var sidste dag for at deltage. Da klokken slog 00.00 sad jeg limet til min telefon og sms’ede med en sød veninde fra Instagram, jeg var så spændt.
Vinderen ville blive offentliggjort dagen efter, og jeg sov slet ikke den nat…ha ha ha… pjat, jeg ved det, men det betød åbenbart mere for mig end jeg anede.

Jeg var på arbejde da min telefon pludselig gik ”amok” med notifikationer fra instagram næste dag , en masse lykønskninger og en masse søde ord, og ikke mindst et opslag med mit navn på By Lassens instagram. Det var lige før jeg fik hjertestop, jeg kunne simpelthen ikke tro min egne øjne, jeg havde VUNDET! Jeg vandt med det allerførste billede jeg i konkurrencen havde lagt op, et billede som Bylassen syntes rummede så meget stemning og stil, trods det var et meget opstillet billede – jeg var STOLT – STOLT over at bære titlen By Lassen Stylist 2014 – det er sgu en fin titel!

Jeg fik frie hænder

Nadia Lassen (Direktør hos By Lassen) ringede mig op, og vi aftalte, at vi skulle skrives ved via mail og planlægge dagen, hvor jeg skulle være stylist for en dag.

Det blev til mange mails frem og tilbage, hvor jeg virkelig fik et indblik i, hvor meget planlægning det kræver, sådan en dag på foto-shoot. Nadia gav mig faktisk frie tøjler, og det endte med, at hun havde en temmelig lang indkøbsliste til dagen, det tog hun med et smil.

En dag som stylist for By Lassen

 

Den store dag

Den 30 Juni 2014 blev dagen, hvor jeg skulle til København og være en del af By Lassen. Nadia Lassen havde bestilt fly fra Karup til København for mig, så jeg skulle bare sætte mig på flyet kl. 6.20 mandag morgen.

Da jeg landede, mødte jeg en smilende Nadia i lufthavnen, det var helt rart at møde hende efter alle vores mails og jeg fik et stort knus mens hun bød mig velkommen. Vi havde en god kemi fra starten, Nadia er en fantastisk sød person med et rigtig stort hjerte og ikke mindst et kæmpe talent. Hun var så meget nede på jorden, jeg har en kæmpe respekt for hende. Hun er helt klart et af mine forbilleder.

Vi kørte ud til By Lassens showroom, som var under ombygning. Jeg fik en hurtig rundvisning, og jeg var naturligvis i himlen allerede da jeg kiggede ind af vinduerne, hvor der stod kubusser over alt… wauuuuw!

Nadia og Jeg skulle på indkøb efter blomster, kage m.v. Nadia gav lækker kaffe, som vi nød i bilen, mens vi gennemgik planen. Vi fortsatte ud til fotografen, Anders, By Lassens faste fotograf. Han hjalp os op i studiet med alle de ting Nadia havde handlet ind.

En dag som stylist for By Lassen

Alle i studiet var super søde og imødekommende, de hilste pænt på mig alle sammen. Men Nadia var væk et kort øjeblik, mødte der en praktikant ind, som også skulle præsenteres for os alle sammen. Anders præsenterede mig som Stylist for By Lassen, tror du lige jeg kunne mærke, jeg steg et par cencimeter! Praktikanten blev sat til at fotograferer mig i aktion, det var lidt underligt, men også rigtig fedt, for det kom der mange gode og sjove billeder ud af. Hun var utrolig kreativ med kameraet, hun skal nok blive en fantastisk fotograf en dag.

Enkort pause og jeg gik rundt og kiggede lidt i studiet med en kop varm kaffe. Foto lokationen var fyldt til bristepunktet med ting fra ”himlen”. Jeg havde bare lyst til at røre ved det hele, kubusstager, bowler, frames, puder, rammer, spejle, skabe osv. WAUW! Også lidt nyheder var i blandt,  -total guf for mig at se – og så inden alle andre ha ha – STOLTHED!

Selve stylingen

Vi gik i gang med det samme, vi fandt baggrunde og diverse flader til billederne. Det første billede vi lavede var det hyggeligste bord med kager, kaffe, blomster, kandispinde og en masse lækre bylassen produkter. Andera (fotografen) skød løs, billederne blev så fine og stemningsfulde. Nadia var ovenud tilfreds med resultatet, og sagde flere gange, at det var lige ”krea_Pernille stil” – naturligvis var jeg enig:-)

En dag som stylist for By Lassen En dag som stylist for By Lassen

Dagen bød også på en lækker frokost og endnu mere lækker kaffe, -der manglede intet!

Det var så surrealistisk at være en del af teamet – den vildeste oplevelse. Nadia er så dygtig og jeg var positivt overrasket over, hvordan hun formåede at give hendes arbejde fra sig og lad mig komme til! Ingen tvivl om, at Nadia virkelig brænder for By Lassen og virkelig er dygtig til det hun laver, men at hun kunne lade mig tage over uden egentlig at blande sig, det var jeg vildt overrasket over. Hun roste mig meget og vi var enige om, hvordan tingene skulle være, jeg lærte rigtig meget på denne dag i selskab med Nadia, præcis som jeg havde håbet på. Er glad for at hun ville lære fra sig, og det samme med fotografen Anders. Ham og Nadia havde en unik kemi, og arbejdsglæde sammen, det faldt dem bare så nemt, at få det rigtige udtryk frem i billederne. Jeg var mildest talt imponeret over dem, og vildt stolt over, at måtte være med.

En dag som stylist for By Lassen

Da dagen var ved at være slut, og vi så småt begyndte at rydde op…. (wow man roder på sådan et shoot :D). Nadia var så sød at give mig en tak for hjælpen gave. Jeg måtte vælge en stage og en frame som en del af min præmie – Jeg valgte kobberstagen og en lysegrå frame æske – De pynter fint i min stue og minder mig om min helt fantastiske dag som stylist for By lassen.

Jeg er vildt spændt på at se alle billederne vi fik lavet på dagen – vi nåede alt det vi skulle og en del af billederne får i helt sikkert at se, når by Lassens nye katalog kommer på gaden til september. B.la også vinder billedet som jeg re-stylede på dagen!

En dag som stylist for By Lassen

TAK

Til slut vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Nadia Lassen endnu engang, for en hel fantastisk oplevelse. Jeg håber, at de fremover vil lave denne type konkurrence, så en anden (eller mig igen ;)) kan få chancen for at få den oplevelse jeg havde. Jeg ville ikke bytte den for noget andet i verden, det lærte mig rigtig meget, og fik mig bare endnu mere til at indse, at jeg er på vej ud i mit rette element – nemlig et element fuld af design, styling og indretning evt som mit arbejde i fremtiden. Tak til Boligcious som har givet mig muligheden for at blogge om min oplevelse, I kan nok se dette ville være en tand for meget tekst til instagram 😛

Vil du se hvordan Pernille bor privat? – vi besøgte hende i foråret, du kan se hendes skønne hjem i Boligcious Lookbook 6

Du kan også se Pernielles datter Alba Violas pragtfulde værelse i vores nr. 5 udgave på side 56

 

 

 

En dag som stylist for By Lassen
Artikel
En dag som stylist for By Lassen
Beskrivelse
Hun har over 21.000 følgere på instagram - hun er indretningsentusiast - hun er vinderen af den store stylistkonkurrence By Lassen afholdt for nylig på instagram. I dag gæsteblogger
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Christina / KreaVilla
    juli 26, 2014 at 14:16

    Fed beretning – dejligt at høre lidt mere om den, når nu jeg ikke selv fik lov at deltage 😉
    Lyder bare som en skøn og lærerig oplevelse og selv billederne af du styler er jo flotte *S*

  • Reply
    Ditte
    juli 26, 2014 at 22:05

    Sikke en dejlig artikel.

    Det er skønt at læse om personer som virkelig brænder for deres områder og som tror på sig selv og deres talenter. Jeg kender ikke til Krea_Pernille, men en kæmpe Thumps-up for at kaste sig 110% ud i projektet!

Leave a Reply