X

Søg på bloggen

DIY slagbænk, se detaljerne

(For English recap scroll down)

For over to år siden skrev jeg et indlæg her på bloggen om min DIY slagbænk. Indlægget er stadig voldsomt populært, og jeg får stadige flere mails om måneden omkring denne slagbænk. Det er oftest mænd, der skriver, så jeg tænker, at I kvinder sender jeres mænd forbi boligcious.dk, så han lige kan lure fidusen, og bygge jer en bænk.
Spørgsmålene går oftest på selve konstruktionen. Jeg skitserede i sin tid slagbænken for en håndværker. Jeg fortalte om mine behov for ekstra opbevaringsplads og mange siddepladser. Det var et must, at man sad godt, så både siddehøjden og sædedybden skulle være perfekt. Samtidig var det vigtigt, at bundstykket ikke var lige så bredt som topstykket, pga. af ben/fodplads.

Bænken er genial, og vi er stadig glade for den. Hvis jeg skulle lave noget om, så må det være polstringen i sæderne, den er simpelthen ikke tyk nok. Jeg ville gå dobbelt op i tykkelsen på pladevat, faktisk ville jeg nok prøve med skumgummi i stedet. Mål, materialer, læder og link finder du i indlægget jeg lavede for 2 1/2 år siden her

I weekenden tømte jeg bænken for al indhold (shit.. der kan være meget i den) og så gennemfotograferede jeg den, så I kan få en idé om, hvordan den er bygget op.

NB! på den længste del af slagbænken er sædet delt op i tre lige store sæder. Dette er nødvendigt fordi sædet ellers ville blive for tungt at løfte. Man kan vælge at ruminddele bænken som set på sidste billede. Dette er ikke en nødvendighed konstruktionsmæssigt, men et ønske fra mig, så der kunne blive styr på mine ting. Det er kun et sted, jeg har rumopdelt. Bænken har i alt to rum, et mindre rum og et langt L-formet rum. 

DIY Bench

Two and a half years ago I wrote a post about my wall bench, which I have designed myself. A post about one of my DIY project, that turned out to be among my most popular posts ever. I’m still receiving several emails a month about the construction. Therefore, I have tried to illustrate it with these pictures. I sure hope you get the idea.

Artikel
DIY slagbænk, se detaljerne
Forfatter
Boligcious
Malene Marie Møller:
Relateret indlæg