BLANDEDE BOLCHER Produkt og design (Interior design)

Porcelæn på hylderne – men ikke som hos din mormor

Porcelæn på hylderne - men ikke som hos din mormor

Louise Hindsgavl: REVITALISED AND STABILISED 2013 / Porcelæn, pels og metal (Foto via www.louisehindsgavl.dk

Porcelænsfigurer dengang
Da jeg var barn var porcelænsfigurer mest noget jeg så på min farmors mahognihylder, og i min mormors udskårne amagerhylde. Brune bjørne, lyseblå hyrdinder og støvede gråspurve. Meget fine og klassiske … men lidt kedelige.

Porcelænsfigurer idag
Idag har porcelænsfigurer lidt fået en renæssance, og der bliver fortolket, fabuleret, vendt og drejet, med og uden maling og ekstra materialer. Resultaterne er helt sikkert noget, der vil være et naturligt konversationscentrum i mange hjem 🙂

Porcelæn på hylderne - men ikke som hos din mormor

Porcelænskunstnere i Danmark
Blandt de mest kendte porcelænskunstnere herhjemme er jo nok Louise Hindsgavl, der efterhånden er synonym med de abstrakte og fabulerende porcelænsfigurer og -scenarier. Sammen med Kähler har hun for nyligt lavet en serie af skønne figurer (Stories of Eve), som er til at komme i nærheden af, uden at skulle betale spidsen af en jetjager (se bl.a. E: den rulleskøjteløbende hest ovenfor).

Men mange udforsker porcelænet som medie. En anden dansk kunstner er Maria Rubinke, der har en lidt mere grum (men stadig humoristisk) vinkel på mediet (se bl.a. F: pige med tekande, ovenfor).

Udenlandske porcelænsfigurer
Blandt de udenlandske porcelænskunstnere, jeg holder mest af, er spanske Jaime Hayon (der laver alt fra porcelæn til møbler – bl.a. står han bag designet af ROTM-stolen). Hans univers er også skævt, quirky og med en humoristisk tilgang. Ovenfor er 3 af hans værker: A) The guest for Lladro Atelier; B) The Rocking Chicken Ride; og D) The Family Portrait. B og D er begge fra Hayon’s “The Fantasy Collection”.

Er man til lidt mere mainstream porcelænsfigurer, fås de efterhånden også i mange varianter i interiørbutikkerne. Robotten (C) ovenfor er Seletti for Excel, og fås til 649 kr hos Casanovafurniture.dk.


Porcelain today is very different from what our grandparents had on their shelves. Some very inspiring artists are sculpting fairytale and dreamscape-like figurines that would be a conversation-stopper in many a home!

Porcelæn på hylderne – men ikke som hos din mormor
Artikel
Porcelæn på hylderne – men ikke som hos din mormor
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply