Det er imponerende, hvordan man kan skabe plads til lige præcis det allermest nødvendige, og stadig bo pænt og ryddeligt. Ofte når man bor i en et-værelses må man gå på kompromis og søge til løsninger som f.eks. en sovesofa, og det må være lidt af en “dræber” at skulle tvinges til at rydde seng af vejen hver morgen og redde op hver aften. I denne lille 1-værelses lejlighed på 33 kvm. er der ikke indgået noget kompromis. Her er gjort plads til både seng (og ikke bare en lille seng, men en dobbeltseng), sofaområde og spiseplads. Jeg synes det er lykkes forbløffende godt, og jeg kan rigtig godt lide hyggen som de tunge gardiner, det gamle runde spisebord i træ og veloursofaen bringer til rummet. Det er også lykkes at trække en rød tråd fra køkken til stue, med den smukke mørke grønne farve som fællesnævner. Meget flot løst, hyggeligt og elegant med elementer lånt fra Art deco stilen og de lange gardiner som går fra loft til gulv.
Kilde: Fantasticfrank.se
No Comments