Reklame
Der skal i virkeligheden ikke så meget til for at skabe en lækker stemning – et af de elementer, som jeg altid synes virker, er duftlys. Lækre duftlys i flot emballage, som kan bruges, når lyset er færdigt. Duftlys må efter min mening ikke være voldsomt parfumerede, de skal dufte svagt af naturlige ingredienser som citrus, cedertræ, krydderurter osv. Et andet must for mig, når det gælder duftlys, er at de er miljøvenlige og så miljøvenlige som muligt. De her kriterier opfylder Paia Copenhagen!
Paias duftlys kommer i de smukkeste glas, har de lækreste dufte og med en lækker, æstetisk label, der fuldender designet. Jeg tror, at jeg har et Paia duftlys i hvert rum, både fordi jeg synes, de er så flotte, men også fordi jeg har svært ved at vælge, når det gælder farve og duft. Paias lys fås i en række flotte farver, og så de er lavet på soyavoks, hvilket gør dem CO2 neutrale.
Paias duftlys giver følelsen af velvære, wellness, ro, balance og hygge. Sæt et lys sammen med en vase, en høj stage og en skulptur på spisebordet, sofabordet eller i vindueskarmen, og så har du et stemningsfuldt og velduftende stilleben. Paia Copenhagens lys fås i to størrelser og kommer i en eksklusiv æske, hvilket gør lysene perfekte som gave.
EN DUFT TIL HVERT RUM
Paias duftlys på badeværelset giver en ekstra hverdagsluksus. Jeg anbefaler varianten Eucalyptus og Cedertræ på badeværelset fordi disse duftnoter er kendt for deres rensende effekt særligt ved forkølelse, og andre luftvejsrelaterede irritationer. Ydermere bekæmper noten inflammation i kroppen under forkølelse, hjælper på vejrtrækningen og virker opkvikkende.
– I køkkenet kan man vælge duften Blackberry & Vetiver i det smukke brunlige glas, det passer super godt duftmæssigt til madlavning og er fint at have stående sammen med krydderurter og olier.
I stuen har jeg Paia’s Grapefruit & Bergamot lys stående, både fordi det passer godt i farven, men også fordi Bergamot er kendt for at være forløsende og afslappende, og hjælpe krop og sind til at give slip på unødvendige tanker, spændinger og frustrationer. Duftlyset indeholder bl.a. duftnoter fra orange og grapefruit som har en positiv effekt på sanser og følelser, og som ligeledes er kendt for, at vække varme følelser, og inspirere dig til at løsne op, være til i nuet og være glad. Grapefruit & Bergamot duftlyst indeholder også den orientalske note Amber som er god mod forkølelse, da rav indeholder forskellige rav-syrer, der har vitaminlignende egenskaber, siges at bremse aldringstegn og giver en øget optimisme og positiv tilgang til livet. Derfor ville Grapefruit & Bergamot også være godt i soveværelset.
Pink Pepper & Olibanum egner sig godt i soveværelset. Duften Pink Pepper & Olibanum har en lækker beroligende og sødmefyldt duft med et tvist og er lavet af rene æteriske olier.
Duftlyset indeholder bl.a. Olibanum (røgelse), som er kendt i aromaterapi for bl.a. at virke beroligende, bakteriehæmmende, sårhelende samt at styrke immunforsvaret. Kombineret med Pink Pepper giver lyset en meget afbalanceret og lækker duft som virker beroligende og nærmest spirituel.
UDEN DUFT
Er du vild med tanken om duftlysets evne til at bringe en lækker stemning i stuen, men ikke fan af lys med duft? Vil du gerne udskifte almindelige stearinlys og bruge soyalys i stedet? Hvis ja så er der good news … Paia har nemlig også udviklet lysene uden duft. De fås i de samme farvede glas som duftlyset, med sammen flotte label, men uden duft.
Se hele udvalget fra Paia Copenhagen
–––––––––––––––––––––––––––––––
HISTORIEN OM PAIA
Interview med Camilla Tuborgh
Bag Paia Copenhagen står seje Camilla Tuborgh, som I helt sikkert kender uden helt at vide det. Camilla åbnede nemlig for en del år siden, sammen med sin mor Helle, en af Danmarks bedste webshops: Cahetu.dk
I 2017 fik hun idéen til Paia Copenhagen. Camilla ville designe et miljøvenligt duftlys i et lækkert design, der passer ind i alle boliger. Camilla fortæller her om begyndelsen:
“Hele foråret 2017 blev brugt på at skabe den visuelle identitet, logo, navn mm. Sideløbende snakkede vi med lysproducenter, indtil vi i maj indgik et samarbejde med en anerkendt fabrik.
Juli 2017 modtager vi de første prøver på både lys og emballage, og i august 2017 præsenterede vi for første gang Paia lysene på Formland messen i Herning. Her finder man ud af om man har et produkt, som butikkerne gider at købe, og hvis det er tilfældet, så sættes den endelig produktion i gang. Heldigvis blev Paia Copenhagen taget rigtig godt imod og vi satte derfor produktionen i gang – faktisk mens vi stod på messen. Desværre blev den forsinket af forskellige udefrakommende årsager og landede først i Danmark i marts 2018. Det er gået virkelig godt fra start og vi fik samarbejder med de vigtigste spillere i Danmark. I 2020 når vi en stor milepæl, da vi kommer i de ikoniske Harvey Nichols stormagasiner i Storbritannien”.
Hvilke overvejelser lå der bag starten af Paia?
I min hverdag med butik og webshop hørte vi ofte fra kunder, at de havde en lidt negativ holdning til duftlys. De gav hovedpine. De var for kraftige, og folk var også blevet mere bevidste om, at det ikke er sundt at brænde sådanne lys. Personligt elsker jeg duftlys, men jeg var også begyndt at have mere fokus på indeklimaet og konsekvenserne af de mange stearinlys, vi brænder i vores eget hjem. Det var egentlig springbrættet til Paia Copenhagen, da jeg blev nysgerrig på, hvad det er, vi brænder og om ikke, der kunne findes et bedre alternativ. Jeg gik derfor i gang med at researche på mulighederne og undersøge alle de forskellige former for voks, man kan anvende, og hvad de udleder af skadelige partikler. Jeg faldt for soya-voksen, som efter min mening er det bedste alternativ til konventionelle lys. Soya-voksen er en 100% vegetabilsk plantevoks, der ved afbrænding ikke udleder mere CO2, end planten har absorberet i dens levetid. Derudover er vores soyabønner økologisk dyrket, og det er en fornybar ressource. Restproduktet fra produktionen bliver desuden brugt til dyrefoder, således at intet går til spilde. Vigtigst af alt er soyavoks anerkendt for at have mindre partikelforurening ved afbrænding.
Hvordan kom du frem til designudtrykket?
Det var vigtigt for os, at udtrykket skulle være rent og enkelt. Men samtidig var vi også trætte af, at mange duftlys er så ens. Farverne på både glas og voks har derfor været et vigtigt parameter i vores DNA. Efter i mange år at have været lidt farveforskrækkede i designbranchen, så har vi jo for alvor omfavnet en bred farveskala i vores hjem og er ikke bange for at tilføje farver på både vægge, møbler og accessories.
Det skulle dog samtidig være et lys, der er så pænt og klassisk, at du har lyst til at have det stående fremme – også om 5 år. Altså et klassisk og langtidsholdbart design med kant. Derudover kan jeg også godt lide tanken om, at glasset kan genbruges efter du har brændt lyset. At det ikke bare skal kasseres.
Var du igennem mange prøver, før du ramte rigtigt?
At producere selv kan være virkelig op ad bakke. Det har vi lært på den hårde måde. Særligt når man sætter høje krav til både produktion, råvarer og design. Soyavoks er et organisk materiale, der godt kan have sit eget liv. Tilsæt så æteriske olier og en naturlig farve og et krav om, at fabrikken skal ramme den helt rigtige farvetone for at få det udtryk, vi gerne ville have. Det har virkelig krævet mange forsøg, før de sad lige i skabet.
Hvem er arketypen på Paia?
Paia Copenhagen er for alle, der går op i både design og miljø. Der kommer heldigvis i dag mere og mere fokus på bæredygtighed, og vi har gjort os virkelig umage for at skabe et produkt, der både ser smukt ud, men som vi også kan stå 100% inde for rent miljømæssigt. Vores soyavoks er dyrket økologisk som konventionelt landbrug. Det vil sige, at der ikke er ryddet regnskov i Sydamerika for at producere vores soyavoks. Derudover har vi tilsat en økologisk bomuldsvæge og anvender kun rene æteriske olier og naturlig farve. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan gøre det bedre. Det kan vi – og vi arbejder hele tiden på at gøre alle aspekter af vores produkt og produktion mere grøn. Det er en ongoing proces, vi aldrig bliver færdig med.
Lidt om Camilla
Camilla Tuborgh er 35 år, gift med Søren og har to børn, Alfred (7 år) og Herman (4 år). Bor i Espergærde. Stifter og medejer af webshoppen Cahetu.dk og brandet Paia Copenhagen.
Hun har en Kandidat i Analytisk Journalistik og har desuden læst en bachelor i Medie og Kultur studier i Edinburgh. Startede som selvstændig med webshoppen Cahetu samme dag som hun afleverede sit speciale for mere end 10 år siden.