X

Søg på bloggen

    Kategorier: UDENDØRS

Mit hus i Italien… <3

Jeg læser enormt meget om Mindset Changing disse dage. Jeg har ofte perioder, hvor jeg søger inspiration, læsestof og podcast omkring alternative og lidt mere spirituelle metoder, for at udvikle mig selv personligt og skabe livsændringner. Vidste du, at der er masser af beviser på, at det at ønske sig noget, tro på at man får det, så kan man rent faktisk få det? Hvis man giver det masser af energi og positivitet, visualisere det for sig, taler og agerer som om man allerede har det man nu ønsker, så er der stor sandsynlighed for, at du får det du beder om – Det kaldes The Law of Attraction. Tro kan flytte bjerge, jeg vælger at TRO på det, så meget faktisk, at jeg nu visualisere, at vi har et skønt hus i en lille by i Italien. Vi lever hernede hele sommeren, og vi kender byen ud og ind. Vi tuller bare rundt og nyder livet, fisker, bader, daser og laver lækker mad. Vi inviterer familie og venner på små ferier i vores hus, og holder de skønneste italienske middage på terrassen!

Terassen har jeg indrettet med disse skønne Bambusmøbler fra North by North

Hvad siger du så? kan du mærke stemningen? Jeg tror så meget på det! Jeg ved allerede, hvem der skal være vores første gæster, i en sådan grad, at jeg faktisk burde sende invitationer ud nu… se hvis jeg gjorde det, så ville det virkelig være noget, som jeg ville sætte alt ind for at opnå ( helt sikkert uden jeg vidste det :-)) – og ved du hvad? Vi får det hus i Italien <3

Her skal du lige få lidt mere stemning….

Du kan se alle møbler fra North by North her

Hvad vil du ønske for dig selv?

_______________________________________________________________________________________

ANBEFALING

Hvis du er åben og mere nysgerrig, så vil jeg enormt gerne dele inspiration til nogle af de kilder, hvor jeg får min inspiration fra. Jeg advarer dog om, at det er meget amerikansk – men hey Amerika er mulighedernes land (sådan sagde man engang, gør man egentlig stadig det?), og amerikanerne har altså ofte en meget åben og imødekommende tilgang til de fleste ting – i hvert fald dem jeg har mødt.

Min absolut guru disse år er Lisa Nichols, start med at se denne: her på Youtube Den har ændret rigtig meget for mig, og jeg tør ikke fortælle hvor mange gange jeg har, hørt lige netop denne! (man behøver ikke at se den, man kan bare lytte til den mens man kører bil eller cykler)

Bagefter, hvis du altså er ligeså meget på røven over Lisa Nichols som jeg er, kan du på Mofibo høre eller læse (du skal næsten høre den, der er noget med hendes stemme, som giver alt hvad hun siger, så meget mere pondus) – bogen hedder: “Abundance Now” – du skal dog downloade den gamle Mofibo app. den nye app har ikke bogen. Du kan også købe bogen på Saxo (det har jeg gjort efterfølgende, og den er blevet min bibel, både i mit personlige liv, men i den grad også i min karriere).

‘The Secret’ er en dokumentarfilm (kan også fås på lydbog på den gamle Mofibo app … ja jeg har både set filmen og læst bogen … to gange:-)) Dokumentarfilmen er også mega amerikansk, men pyt med det, det er budskaberne jeg tager med mig. Den findes på Netflix.

Sidste anbefaling er bogen “7 vaner” af Stephen R. Covey – også en bibel man bør have i hjemmet.

Håber virkelig at du kan få lige så meget glæde af dette som jeg <3 _Og hey, det er altså en vildt sjov process, der får humøret til at stige, og hvem kan dog sige nej til det.

God fornøjelse

Malene Marie Møller:
Relateret indlæg