X

Søg på bloggen

Det gad jeg godt…


M I N E    Ø N S K E R

Vi har fået lejlighed, en total drømmelejlighed og ingen af os fatter, at vi kan være så heldige, der er masser af taknemmeligheds-snak disse dage ♥ Nu skal der altså til at indrettes et helt nyt hjem og selvom vi ikke mangler noget, så kunne jeg nu alliiiiiiigevel godt lige bruge flg…..

beskrivelse øverst fra venstre:

Jeg kunne godt tænke mig en lille gruppe krydderurter plantet i de lyse Edge potter af Skagerak, gerne i forskellige størrelser – Altså min egen lille urtehave i køkkenet på Frederiksberg.

‘Snuffer’ fra by Lassen er en elegant lyseslukker, som er flot at have liggende, når den ikke er i brug. Vi burde alle tage lyseslukkeren til os, det er en del bedre at slukke stearinlys med en lyseslukker end at puste dem ud.

‘Balance Candleholder’ fra Menu er jeg vild med! Robust, elegant, maskulin og kunstnerisk, what’s not to love?

‘Formakami’ er Jaime Hayons fortolkning af den klassiske rislampe. Den fås i tre former og jeg kan så godt lide måden Jaime har givet rislampen kant og elegance. Let og elegant svævende fra loftet i soveværelset eller flere samlet over spisebordet.

Det er ikke så længe siden jeg skrev om den lille smukke lågkrukke ‘Chapeau’ fra Lyngby Porcelæn. Jeg har længe glædet mig over den i min stue, og nu kan man altså få den i ‘camel’, den må man da næsten eje.

Vippespejlet fra Menu har længe stået på min ønskeseddel. Det fås både i hvid, sort og grøn marmor og i en version med træ i stedet for sten.

 

 

Malene Marie Møller:
Relateret indlæg