X

Søg på bloggen

Kreativ workshop – Collage og leg

Sponsoreret

For nylig blev jeg introduceret for et helt nyt og ret genialt koncept. Det skete i en kælder på Frederiksberg, hvor jeg var inviteret til workshop af HP som sælger printere. – og inden du stopper allerede her med at læse, fordi printere måske ikke er vildt sexet at læse om, så forsæt lige for det her er ret interessant og super kreativt, så gi’ det lige en chance.

Den kælder jeg besøgte var et kreativt studie ejet af designer Cecilie Elisabeth Rudolph. Jeg har fulgt Cecilie lige siden hun blev færdig på Central Saint Martin og vendte hjem til Danmark. Cecilie er utrolig talentfuld og kreativ. Formålet med denne workshop var at lege i to timer med collage, foto og print og skabe egne kreationer med tips og hjælp fra Cecilie. Vi printede løs på HP’s printere, og alle deltog ivrigt. Jeg var overrasket over hvor mange kreative resultater vi alle producerede og det er klart, at med så stor en kreativ entusiasme kræves der en del blæk til udprint. Lige netop printerblæk var baggrunden for hele den her workshop, for hvor tit står man ikke og er løbet tør for blæk hjemme ved sin egen printer. Det sker altid, når man har mindst brug for det. 

HP har udviklet et abonnementssystem ‘HP Instant Ink’ som er virkelig genialt. Det fungerer lidt lige som Årstiderne eller Skagen Food, du får farvepatroner leveret til døren inden du løber tør… Smart ikk? Din printer sladrer altså til HP så snart du er ved at løbe tør, du opdager det ikke engang selv, før du finder nye patroner i din postkasse.

Sådan fungerer det:

  1. Du tilmelder dig her online og vælger mellem 4 forskellige abonnementer baseret på hvor meget du udskriver om måneden. Abonnementerne er til dig der printer ca. 15 sider om måneden, 50, 100 eller 300 sider, hvor det mindste abonnement faktisk er gratis og det dyreste koster 89 kr. pr. måned. Ubrugte sider som man ikke når at printe, kan overføres til næste måned ligesom man også kan tilkøbe ekstra sider. Du kan naturligvis løbende justerer dit abonnement og sætte det på pause hvis du f.eks. er på ferie.
  2. Det er klart at du kun kan have et abonnement såfremt du har en kompatibel HP Printer se en liste over de printere der er understøttet her. Når du så har et abonnement kan du slappe af og vide, at du aldrig igen løber tør for blæk. Din printer sladrer inden du løber tør, og sørger for at holde dig forsynet uden ekstra omkostninger

Tilbage til workshoppen…

Tiden var knap og vi var mange kreative typer, så jeg nåede ikke at producere så meget, men jeg fik masser af idéer med hjem og et lille kunstværk lavet af mig selv… ikke et mesterværk, men en god start. Cecilie lærte os at bruge forskellige former for papirer udover alm. kopi- og fotopapir. Hun brugte også karton, pergament papir, papir med masser af struktur, farvet karton, glitter papirer, metallic karton og meget mere – Cecilie frygter intet, hun prøver sig frem med alle typer og det var virkelig inspirerende. Vi rev smukke sider ud af magasiner, vi scannede blomster, palmeblade og fjer som i sidste ende blev til små personlige værker. Der blev brugt tape, glimmer og maling.

Jeg var særligt vild med at printe på pergamentpapir, det giver et smukt, og skrøbeligt poetisk udtryk. Jeg er samtidig lidt en grafisk nørd og har noget med fonte og layout. Jeg kan sidde og bladre i lækre magasiner og udelukkende for at se på tekstopsætninger, layout og font-typer. Det bærer mit lille værk præg af. Jeg fandt en flot layoutet side i et magasin, printede et fint billede jeg fandt på nettet ud på pergament papir. Det fik et delikat og skrøbeligt look. Jeg lagde det gennemsigte fotoprint over min magasinside og derefter lagde jeg det hele på en sandfarvet

baggrund. Til slut tog jeg en bred pensel og malede et par fede streger. Det hele er sat i en spinkel grå metal ramme fra By Lassen.

Den næste uge vil jeg lege videre og så laver jeg et indlæg mere hvor du kan se mine kreationer og få tips til egne små værker, og last minute DIY julegaver.


 

 

Malene Marie Møller:
Relateret indlæg