INTERIØR

8 stager med X-Factor

 

721 gras lysestage i messing

‘721 grams’ fra &Tradition. Stagen sælges enkeltvist med plads til to lys.
Stagerne passer ned i hinanden på samme måde som legoklodser og
på den måde kan du selv skabe din egen skulpturelle stage.

 

‘I’ve got to many candles, said no one ever…’

Jeg er storforbruger af lysestager, jeg holder nemlig meget af levende lys – meget klassisk for os danskere ikk? Levende lys bringer hygge og stemning og hos mig, er der næsten altid levende lys. Ved morgenbordet når vi samles inden vi skal afsted i hver sin retning. I køkkenet når vi atter er samlet og der laves mad. På skænken i stuen og sofabordet når der aftenhygges i stuen.
Jeg ved det godt, det er ikke sundt med stearinlys og jeg prøver også at begrænse mig til et af gangen, men det kniber af og til.

Jeg har fundet 8 lysestager med X-factor – stager der er skøre, sjove, smukke og dekorative. Stager der lige har den der ekstra feature, som får dem til at skille sig ud.

‘Moment’ stagen fra Hay er genial, den slukker nemlig af sig selv. Stearinlyset holder lyseslukkeren på afstand indtil det brænder forbi den lille pind, og bum… hætten falder ned over vægen og lyset slukkes. Det er smart ikk? Samtidig er den ret cool i udtrykket!

‘Gloria’ fra Klong er så ufattelig smuk. En stage i messign med glorie som indrammer flammen så fint. Stagen er et smukt element at have stående, som en skulptur i vinduet eller på skænken sammen med andre smukke skatte. 

‘Plamen’ stagen designet af Studio Macura er en storfavorit hos mig, igen på grund af dens skulpturelle udseende og dobbeltfunktion.

 

 

‘Kluster’ stagen fra Klong er interessant fordi den er sammensat og placeret i en smuk manchet med fod, der giver stagen et svævende udtryk. 

 

‘Ildhane’ er designet af den anerkendte norske designduo Anderssen & Voll. Den blev designet for et par år siden til den stilfulde restaurant Nedre Foss Gård i Oslo. 

‘The Factory Texas’ i messing til fyrfadslys er eventyrlig og skøn. Den er inspireret af de ikoniske amerikansk olieboringsindustri. Stagen er fra Skultuna og den må da være en hver lille drengs ønske… 

‘Tube Candle holder’ fra Skagerak er også skulpturel, og så har den en dobbeltfunktion, den kan nemlig bruges til enten fyrfadslys eller klassiske stearinlys. Stagen vendes alt efter hvilken funktion man ønsker og således skifter den udtryk. 

 


‘A candle loses nothing by lighting another candle…’

 

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply