Søg på bloggen

lala Berlin x Fritz Hansen


En af verdens mest ikoniske stole Serie 7™ er dansk og designet af Arne Jacobsen. Det er Fritz Hansen der ejer designrettighederne til stolen og dermed også dem, der står for at forny stolen, så den bliver ved med at være et attraktivt køb. Vi har de seneste år oplevet stolen i særkollektioner af limited editions, hvor stolen har fulgt modens farver og endda også har fået sine smukke spinkle ben belagt med 24 karat guld.

I dette efterår tager Fritz Hansen denne nye tradition et nøk opad, de har nemlig taget kontakt til Leyla Piedayesh, kvinden bag det meget eftertragtede fashion brand lala Berlin. Fritz Hansen bad Leyla fortolke stolen ud fra hendes univers og sans for farver, med et ønske om at forene en lang designtradition med den hurtigt foranderlige modeverden.

Den smukke kvinde med iranisk baggrund bor i Berlin og stiftede i 2004 modebrandet lala Berlin. Et luksus brand og et koncept om en symbiose mellem urban cool og elegant strik i den højeste kvalitet. I dag er lala Berlin et modemærke baseret i Berlin med salg i modemetropoler over hele verden. Med lala Berlin afspejler Leyla Piedayesh storbychik på en frisk, ny måde. Hendes ukonventionelle, men elegante og feminine kollektion er indbegrebet af metropolen Berlin -også fra et internationalt perspektiv.

Hendes kærlighed til tekstiler, farver og den lækre boheme stil er et perfekt match med Arne Jacobsens 7’er stol fra 1955. Stolen er i forvejen feminin med sine smukke runde former, men mødet med lala Berlin har gjort den endnu mere feminin og tilført den endnu mere luksus – jeg er virkelig fan af det her samarbejde.

Både Serie 7™ og Dot™ (den lille taburet) er betrukket med italiensk Dedar-velour, som er en fyldig, komfortabel og slidstærk velourkvalitet. Valget af velour til dette designsamarbejde er som en tidskapsel for designeren, som udtaler:

 “Velour bringer mig tilbage til min barndom i Iran. Intet andet materiale kan tage mig på en rejse til en anden tid som velour”

Også farvevalget er en fortolkning af Leylas iranske arv. Hun fortæller at den midnatsblå Lala Caspianog den bordeauxrøde Lala Barberry begge er farver, der passer til både lala Berlins og Republic of Fritz Hansens farveunivers. Hun tilføjer:

 “Den mørkeblå bringer mig tilbage til himlen ved midnati Isfahan i Iran,samt Cimmerian-vandet i Det Kaspiske Hav, og når jeg serdenbordeauxrøde lala Barberry, kan jeg næsten smage de berberisbær, der anvendes i det traditionelle iranske køkken”

Den tidsbegrænsede lala Berlin xRepublic of Fritz Hansen kollektioner tilgængelig i Republic of Fritz Hansens Concept Stores, samt hos udvalgte forhandlere over hele verden fra oktober 2017 til oktober 2018.

Malene Marie Møller

Share
Udgivet af
Malene Marie Møller

Recent Posts

Tør du vælge brune vægge?

Tør du vælge brune vægge? Farvepsykologi og stylingtips Jeg indrømmer det blankt: Jeg har aldrig…

1 år Siden

Håndlavet Julepynt 2022

HÅNDSYEDE JULELYS 2022                        …

4 år Siden

Emhætten må gerne være synlig

Reklame // samarbejde med Trepol Emhætten må gerne være synlig i mit køkken Jeg vil…

5 år Siden

En lille påskehilsen

EN LILLE PÅSKEHILSEN – Det er godt nok længe siden hva'? Jeg vil bare lige…

5 år Siden

Indretningshjælp – Kom i mål med din drømmebolig!

INDRETNINGSRÅDGIVNING FYSISK BESØG – ONLINE – VIA MAIL – Jeg har gennem de seneste 12…

6 år Siden

Skønne møbler med franske referencer

Se nu lige her _ Jeg har et lille crush på de her smukke fletmøbler…

6 år Siden