X

Søg på bloggen

Kom med til morgenbord

 

Sponsoreret indlæg

Fra allerførste lancering af Hans-Christian Bauers stel Hammershøi for Kähler har jeg været ret stor fan. Jeg er vild med stellet og lidt af en samler, må jeg indrømme. I uge 19 kommer der et tillæg til den efterhånden store kollektion af Hammershøi – Hammeshøi glasset, og det har jeg fået lov at bruge før lanceringen, så jeg kan vise det til jer.

Mit morgenmorgenbord

Morgenmåltidet er det vigtigste måltid på dagen siges det, og det tager jeg ret seriøst. Jeg ved godt, at det her kommer til at virke helt vildt irriterende og overskudsagtigt, men so be it! Jeg står tidligt op og gør ret meget ud af morgenmåltidet til mig og mine unger, det gør jeg af tre grunde

  1. Jeg elsker min morgenmad, og jeg er sulten som en hest, når jeg vågner
  2. Jeg insisterer på at mine børn får et ordentligt måltid inden de skal afsted
  3. Morgenmåltidet er næsten det eneste måltid, hvor vi alle tre er samlet (min datter er sportsaktiv og træningen foregår ofte ved middagstid). Det er er vigtigt for mig, at vi er samlet i rolige og hyggelige omgivelser alle tre omkring bordet.

Jeg dækker faktisk et hyggeligt morgenbord hver morgen, og der kan sagtens blive serveret spejlæg, ristet rugbrød og yoghurt, jeg sagde, at jeg stod tidligt op ikk? Jeg starter stort set altid min dag med skyr eller græsk yoghurt med müsli og bær og det smager bedst serveret i er glas (det gør det jo nok ikke, men det er sådan jeg foretrækker det 😉

Billedet her er altså ikke et billede af, hvordan mit hverdagsmorgenbord ser ud, bare rolig, SÅ overskudsagtig er jeg heller ikke. Men når der kommer gæster til morgenmad i weekenden, så ser det sådan her ud.

Græsk yoghurt med honning, jordbær, blåbær, hakkede nødder og mynteblade – det er ren guf og det mætter godt.

De nye Hammershøi glas er med de karakteristiske riller er meget dekorative at servere morgenyoghurt eller lækre desserter i. Et kønt glas med mange anvendelsesmuligheder. Drik kaffe eller te af det, spis morgenmad af det, lav smukke desserter – jeg tænker, at en gammeldags æblekage hvor man kan se lagene af rasp, æblegrød og flødeskum kunne tage sit flot ud i disse glas, for ikke at tale om en Chokolademousse. Glassene kan også bruges som vase, til opbevaring af pensler eller kuglepenne ved arbejdsbordet og mon ikke også man kan sætte et fyrfadslys i?

Hvis du følger mig på Instagram (det kan du gøre her ) kan du fra i aften og nogle dage frem vinde 8 stk. af de smukke Hammershøi glas!

Tak fordi du ville sidde med ved mit morgenbords-blogindlæg <3

 

Artikel
Kom med til morgenbord
Forfatter
Boligcious
Malene Marie Møller:
Relateret indlæg