Mit absolut yndlingsspot i mit hjem er min billedvæg. Jeg bliver ALDRIG træt af at kigge på den, og den virker dragende på de mennesker, som kommer på besøg. Selv mine børn tager jeg ofte i at falde i staver foran væggen. Jeg får mange henvendelser fra læsere og gæster om, hvordan jeg har udvalgt billeder og hvilke tanker jeg har gjort mig om rammer og placering. Så her kommer mine bedste tips trin for trin.
- Udvalg af kunstprint: Brug god tid på denne proces. Start langsomt med at indsamle kunstprint og køb forskellige formater. Du kan finde masser af inspiration i min kategori ‘KUNST’
- Afgræns et område med malertape – altså en firkant som billederne skal holde sig indenfor og lad firkanten være pejlepunkter som rammerne skal flugte langs. Jeg lod alle rammerne flugte i toppen få cm fra loftet og langs væggens afslutning i hver side.
- Du kan vælge kun at benytte samme type rammer, f.eks. rammer i træ eller aluminium. Vælger du sorte rammer bliver det meget grafisk og rammerne kan godt tage en del fokus, så vælg tynde rammer. Jeg valgte at mikse både hvide, aluminium og sorte med hinanden.
4. Lad nogle af rammerne flugte for at give balance – Eks.: Billedet med Pigen med kaninører, det flyvende hus og billedet ved siden af, bemærk hvordan de flugter i bunden og de tre der hænger nedenunder flugter i toppen (sorry, kan se, at et af dem hænger skævt:-
5. For at væggen ikke skal blive for voldsom, har jeg valgt en masse lyse billeder med passepartout udenom, og få mørke fotos. Der er skabt balance ved at hænge mørke og farverige billeder ved siden af lyse og rolige billeder. Pas på med at hænge en gruppe mørke i et hjørne, så “vælter” væggen, fordel dem over hele væggen blandt de lyse. Ønsker du et mørkere udtryk, kan du lade fordelingen være omvendt, altså hovedvægt på mørke billeder, som hænger sammen med få lyse.
6. Brug gerne relieffer og figurer på væggen som små surprise elementer, det er med til at gøre væggen personlig.
7. Inden du går i gang så læg en skabelon, så du ved, hvor billederne skal hænge. Er du ferm i Photoshop, kan du lave en skitse der, ellers kan du gøre det manuelt ved at lægge billeder på gulvet og flytte rundt, til du har det helt rigtige udtryk.
Foto: Mia Mortensen
Læs også


No Comments