X

Søg på bloggen

CRUMBLE PIE MED HINDBÆR & RABARBER

Forleden dag havde min veninde Anya, blogger fra Simplydaninshliving.com bagt den lækreste hindbær/rabarber tærte til os. Jeg spiste 2 stykker (og faktisk et til et par timer efter, men det sagde jeg ikke til nogen:-)) – Jeg fik aller nådigst lov til at dele opskriften med jer. Kagen kan laves med forskellige bær, den smager forrygende alene, med creme fraiche eller flødeskum eller vaniljeis og det bedste af det hele er, at den er super let at lave, what’s not to like? Jeg er ikke slev stærk i at bage kager, så lette velsmagende kager er lige mig!

INGREDIENSER

Kompot

500 g rabarber – friske eller frosne

500 g hindbær – friske eller frosne

1 dl sukker

Smuldredej

80 g organisk havregryn

175 g smør

150 g brun farin

1 spsk kanel

TILBEREDNING

Kompot: Rengør og skyl dine bær grundigt. Put bær og rabarber i en tykbundet gryde. Tilsæt sukker (lidt efter lidt – efter smag) og rør rundt. Bring langsomt i kog, og rør hele tiden rundt så det ikke brænder på. Hvis du kan lide en mere “tør” version af kagen, dræn da den overskydende væske i en separat beholder. Hæld bær ned i en smurt tærteform.

Tænd ovnen 200 grader.

Smuldredejen: Kom mel, havregryn, brun farin og kanel i en skål og bland det godt. Skær smørret i små tern, tilsæt blandingen lidt efter lidt, og smuldr det med fingerspidserne, indtil blandingen har samme  konsistens som ​​rasp. Du skal nærmest bruge hånden og knuge dit smør rundt om de tørre ingredienser. Hæld smuldredejsblanding oven på kompotten, og sæt den i ovnen i cirka 30 minutter. Dejen skal være gylden. Afkøles og serveres lun med vanilje is, eller flødeskum.

Besøg Anyas blog her og find flere lækre opskrifter eller følg hendes skønne liv med børn, bolig, kreativesysler og meget mere – Se mere her

Artikel
CRUMBLE PIE MED HINDBÆR & RABARBER
Beskrivelse
Forleden dag havde min veninde Anya, blogger fra Simplydaninshliving.com bagt den lækreste hindbær/rabarber tærte til os. Jeg spiste 2 stykker (og faktisk et til et
Forfatter
Boligcious
Malene Marie Møller:
Relateret indlæg