X

Søg på bloggen

    Kategorier: INTERIØR

Kærlighed til håndværket

Jeg mødte en ganske særlig kvinde i Stockholm – Mit møde med Ingegerd Råman var virkelig inspirerende og satte sine spor på mig. Ingegerd udstråler troværdighed og en sjælden autenticitet, som jeg blev ganske fortryllet af. Hun besidder en ro og styrke, som jeg faktisk kan genkende i hendes design – hun er sit design! Den der ro og styrke, er misundelsesværdig – jeg ser den ofte hos mennesker, der har levet næsten et helt liv, og ligesom har prøvet lidt af hvert – Der er sgu ikke noget, der lige kan vippe hende af pinden.
Jeg følte mig lidt som et barn, da jeg stod og lyttede til den 72 årige designer. Hendes evne til at fortælle, var fantastisk og når jeg skriver, at jeg følte mig som et barn, var det fordi, jeg genkendte den følelse af at være opslugt af en historie fra et ældre menneske, -præcis som når jeg sad på skødet hos min bedstemor i sommerhuset i Asserbo med syltetøjs-overskæg og fedtede hænder og lyttede ivrigt, når jeg fik oplæst historier. Sådan en effekt havde Ingegerd på mig. Jeg kunne have siddet og hørt på hende fortælle om sin passion i dagevis. På trods af hendes ro og milde udtryk, fornemmer man også tydeligt, at hun er bestemt og sagtens kan være streng, men på den der helt rigtige måde, som giver én tryghed i stedet for frygt. Sådan bliver jeg når jeg bliver 72… -det må være mit mål ♥


“Det er et projekt mellem håndværkeren og designeren. Kollektionen har masser af energi.
Og når jeg ser på produkterne nu – de ting, vi har lavet – udstråler de kærlighed.”


Ingegerd Råman er glas- og keramikdesigner – Hun kompromisløs med sit design, og formidler en smuk æstetik. Ingegerd har  i samarbejde med IKEA designet en unik og smuk særkollektion. Kollektionen hedder VIKTIG, og den handler om kærligheden til håndværket. 

For Ingegerd er det ikke vigtigt at høste anerkendelse for sit design, det er ikke vigtigt for hende, at du skal vide, at det er hende der står bag designet. Hun ønsker blot, at du skal vide, at der står et menneske bag, som har gjort sig umage – Den følelse ønsker hun at give dig med sit design. 


“Alt hvad jeg laver, laver jeg til mig selv.
Jeg plejer at sige, at ”jeg er den første kunde”.


Kollektionen er lavet i Vietnam i samarbejde med vietnamesiske håndværkere. ”Jeg forstår ikke vietnamesisk og de forstår ikke svensk, men det betyder ikke noget, vi kan sagtens kommunikere, vi taler samme sprog, – formsproget” fortæller hun.

Besøget i Vietnam og samarbejdet med håndværkerne fik Ingegerd til at føle sig som et barn – ”Det at have muligheden for at lære noget helt fra begyndelse, var en fantastisk oplevelse,” beretter hun.

De håndlavede produkter i kollektionen, indeholder kun det allermest nødvendige, men gør basisprodukter til luksusprodukter. De er smukke i sig selv og fungerer perfekt i din hverdag.

Fra 6. maj kan du købe den smukke kollektion i IKEA. Kollektionen sælges i et begrænset omfang.

 

Artikel
Kærlighed til håndværket
Beskrivelse
Jeg mødte en ganske særlig kvinde i Stockholm - Mit møde med Ingegerd Råman var virkelig inspirerende og satte sine spor på mig. Ingegerd udstråler trovæ
Forfatter
Boligcious
Malene Marie Møller:
Relateret indlæg