X

Søg på bloggen

    Kategorier: INTERIØR

Nyheder fra Kähler!

Jeg er netop hjemvendt fra pressemøde hos Kähler. Her fik jeg en forsmag på forårets mange nyheder. Kähler har utrolig mange fine nyheder, både “gamle kendinge” i nye farver og størrelser, videreudvikling af “gamle” kendinge som f.eks. Ora uret og et par ny-lanceringer, som overraskede mig meget positivt.

 

HAMMERSHØI

Vi starter med den aller største Kähler-nyhed HAMMERSHØI – et samarbejde mellem Kähler og designer Hans-Christian Bauer. HAMMERSHØI er et smukt klassisk spisestel, som er perfekt til både hverdag og fest.

Inspirationen til det smukke stel stammer helt tilbage til starten af 1900 tallet. Dengang slog den verdensberømte kunstner Svend Hammershøi også sine folder på Kählers værksted og satte sit aftryk i Kählers fantastiske historiebog. Hammershøi var især kendt for sine voluminøse vaser med smukke mønstre og tydelige riller, som designer Hans-Christian Bauer har fortolket og givet nyt liv i det moderne og elegante designstel.

Det flotte stel bakkes op at en række øvrige smukke designs, som ved en smuk borddækning fuldender det fine udtryk – eller som til dagligt funktionelt opfylder en række behov. Her er materialer som egetræ, keramik og glas forenet i lækkert design, både elegant robust, men også lette udtryk. En perfekt balance hvis du spørger mig

Smukke obevaringsglas med porcelænslåg – fås også som vandkaraffel. Udtrykket er let og elegant ikke sandt?

Salt og peber i egetræ, robust og alligevel elegant med de rillede porcelænstoppe.

MELLIBI

Den næste produktnyhed MELLIBI er også overraskende – Kähler flytter nemlig ud på badeværelset. Jeg har nu længe haft stor glæde af mine Bellino krukker, som jeg bruger til make-up, vat rondeller og smykker. Men nu er der altså designet en helt badeværelsesserie, som er virkelig fin. Det er Morten Kjær Stovegaard og Bo Strange, der har designet den elegante serie med det meget lækre og bløde formsprog. De små krukker med låg og læderstrop minder mig om små bikuber med formen og strukturen nederst på krukkerne.

 

 

Krukke, sæbedispenser og krus til opbevaring af tandbørster. Jeg ELSKER detaljen med låg til tandbørstekruset – De fleste tandbørster er ærlig talt, hverken kønne eller lækre at se på – genialt tænkt af designerne!

Super fin og elegant toiletbørste i porcelæn. Jeg spurgte lidt indtil pris på denne, fordi jeg er altid lidt nervøs med de er toiletbørster i porcelæn på stengulv…. hvis den nu smadrer! Men til en pris på 399 kr. går det nok, hvis uheldet skulle være ude.

  ORA

Jeg har altid haft en svaghed for ORA uret, og jeg synes det nye ORA ur til bordet er så fint. Uret har fået en lækker rund bagside, som gør det smukt fra alle vinkler. Det fås i 4 farver: sort (m. hvid viser) – Hvidt (m. sort viser) – Mørkeblåt (m. hvid viser) – Rosa (m. hvid viser).  Ora blev designet af Birgitte Due Madsen og Jonas Trampedach.

 

Disse farver kobles også på den klassiske ORA serie…

 

Der er flere forårsnyheder fra Kähler – du kan bl.a. glæde dig til miniature vaser fra Botanica serien – super fine til de små vintergækker vi forhåbentlig snart kan plukke. Lovesongs vasen kommer i to ny lækre farver grå og rosa og Ursula udvides med et krus uden hank h: 105 cm.  UNIT serien udvides også med en miniature kollektion.

Du kan godt glæde dig til det hele lander i butikkerne til foråret. Besøg Kähler.dk og se allerede nu priser og de forskellig smukke nyheder.

Artikel
Nyheder fra Kähler!
Beskrivelse
Jeg er netop hjemvendt fra pressemøde hos Kähler. Her fik jeg en forsmag på forårets mange nyheder. Kähler har utrolig mange fine nyheder, både "gamle
Forfatter
Boligcious
Malene Marie Møller:
Relateret indlæg